Forsøg Angaande Vindkraftens Anvendelse I

12 Brænder, jævnlig været omtalt som en uløselig Opgave, idet intet af de fremstillede Stoffer evnede at modstaa den hede, spidse og stødende Ilt-Brint-Flamme. (At Flammen er »stødende« hidrører derfra, at de to Luftarter maa have en betydelig Udstrømningshastighed, for at Flammen ikke skal slaa ind i Blandingskammeret, jfr. ovenfor.) Imidlertid foreligger der udførlige Redegørelser over tidligere Forsøg paa Fremstilling af Glødelegemer baade til Ilt-Brint-Flammen, til Ilt-Lysgas-Flammen og til Vandgasflammen; ja man har endogsaa i stort Omfang forsøgt at fabrikere Glødelegemer til Flammer, frembragte af flydende Lysmaterialier. — Alle disse Forsøg vise tydeligt, at man længe har haft Forstaaelsen af, at en økonomisk Udnyttelse af Lysbrændsel først naas, naar man kan faa et ildfast Stof hvidglødende i Flammen. — I de sidste Aar er det lykkedes Dr. Auer at fremstille et Gløde- legeme i Form af en Hætte af Netværk til Brug i den almindelige Lysgasflamme, som derved er bleven en jævnbyrdig Konkurrent med det elektriske Glødelys. Lige- ledes har man i Fahnehjelms Glødestift et brugbart Glødelegeme for Vandgasflammen, men stadig savner man et holdbart Glødelegeme til Ilt-Brint-Flammen. Uden at jeg her nærmere kan gøre Rede for de af andre udførte Forsøg paa at fremstille et virkeligt ildfast Glødelegeme, skal jeg blot nævne, at næsten alle Eksperimentatorer ere havnede ved Forbindelser eller Sammensintringer af Stoffet Zirkon med et eller flere andre Stoffer. Heri laa en Anvisning for mig til at fæste Opmærksomheden paa dette Stof. Imidlertid erfarede jeg snart, at selve Behand- lingen af Materialet, Fremstillingsmaaden af Glødelegemerne spiller en overmaade stor Rolle, hvad ogsaa er let forstaaeligt, naar man betænker, at Glødelegemet ud- sættes for den overmaade høje Temperatur, 2 å 3000 Grader. — Da der næppe er Tale om, at Glødelegemet kan dannes af en enkelt kemisk Forbindelse, men meget mere af en Sammensintring af flere saadanne, bliver Opgaven for en stor Del denne, at behandle Materialet saaledes, at Sammensintringen foregaar paa rette Maade. De her paa Forsøgsstationen fremstillede Glødelegemer ere ingenlunde fuld- komne, men dog brugbare, baade hvad angaar Holdbarhed og Prisbillighed; for- haabentlig ville de ved fortsatte Forsøg kunne forbedres. Heller ikke har jeg endnu afsluttet nogle Forsøg paa Anvendelsen af den grønlandske Eudiolyt, hvoraf en større Prøve er velvilligt overladt Forsøgsmøllen af Direktøren for Kryolitfabriken, Hr. Prof. Dr. J. Thomsen.« Trykregulatorer. Endelig viste der sig endnu en Vanskelighed, som maatte afhjælpes. Skøndt der paa hele Rørlængden fra Møllen til Skolen kun var tilsigtet at skulle være et Lavpunkt, som i en Cisterne blev forsynet med en Vandlaas til Afledning af muligt Vand i Rørene, viste det sig dog, at der paa ufrivillige smaa Lavpunkter af Rør- ledningen kunde staa lidt Vand; thi Trykket var under Udstrømningen noget variabelt, hvad der gav Uro i Lyset. Jeg maatte derfor konstruere en avtomatisk Tryk- regulator, som kan modtage Brint og Ilt fra Rørene med ujevnt Tryk og aflevere dem til Lysanlæget med ensartet Tryk. Efter dennes Anbringelse brænder Lyset fuldstændig roligt.