Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling
År: 1890
Forlag: Det graphiske institut ved. N. Cohen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: IB 91 (489) (064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
nogle mindre væsenlige Produkter, som det mener vil være til Gavn
for det.
Ogsaa udenfor Landbruget er der Omraader, hvor der kunde
være god Grund til at forøge Beskyttelsen; det gjælder navnlig
om de Industrier, som Udlandet søger at fremme ved Hjælp af
Exportpræmier. Det bedste Exempel herpaa er Roesukkerproduk-
tionen. Tyskland, Frankrig og flere andre Lande tillægger Roe-
produktionen en saa stor Betydning for deres nationale Velstand,
at de ikke alene beskytter deres Sukkerindustri paa det indenlandske
Marked, men ogsaa giver den en betydelig Exportpræmie og i
dette Øjemeg anvender kolossale Pengesummer. Følgen deraf er,
at Sukkerproduktionen umulig kan trives i de Lande, som ikke
yder den Beskyttelse Selv England kan ikke staa imod paa dette
Omraade, og der findes heller ingen Roesukkerfabriker i dette
Land.
Vil vi her i Danmark beholde den Sukkerfabrikation, vi har,
og gjøre det muligt for den at udvikle sig videre, bør vi yde den
en Beskyttelse, der svarer til den Exportpræmie, som gives Udlan-
dets Fabrikanter. En saadan Beskyttelse er ingen Begunstigelse,
det er kun en Ligestillelse. Under de nuværende Toldforhold er
mange fremmede, særlig franske, Sukkerfabrikanter gunstigere
stillede med Hensyn til Salg af Sukker i Danmark, end de danske
Sukkerfabrikanter er. Og det er dog en lidt underlig Situation,
at medens vi beskytter andre Industrier med store Begunstigelser
paa det indenlandske Marked, saa er den Industri, som maaske er
den vigtigste af alle, og som har særlig Betydning for vort Hoved-
erhværv, Landbruget, ikke alene ikke begunstiget, men ikke engang
ligestillet med mange fremmede Fabrikanter. Det naturlige fore-
kommer mig at være, at man yder den indenlandske Sukkerindustri
en Toldbeskyttelse, der svarer til den Exportpræmie, som fremmede
Fabrikanter faar, først da kan den indenlandske Industri siges at
være ligestillet med den fremmede paa vort eget Marked. Vilde
man sikre sig, at denne Ligestillethed vedblev og ikke gik over
til en positiv Begunstigelse for den indenlandske Sukkerindustri,
naar Udlandet en Gang nedsatte sine Exportpræmier, saa kunde
man t. Ex. bestemme, at Beskyttelsen nedsattes i samme Forhold,
som Udlandets Exportpræmier nedsattes.
7