Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

År: 1890

Forlag: Det graphiske institut ved. N. Cohen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: IB 91 (489) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
83 nogle mindre væsenlige Produkter, som det mener vil være til Gavn for det. Ogsaa udenfor Landbruget er der Omraader, hvor der kunde være god Grund til at forøge Beskyttelsen; det gjælder navnlig om de Industrier, som Udlandet søger at fremme ved Hjælp af Exportpræmier. Det bedste Exempel herpaa er Roesukkerproduk- tionen. Tyskland, Frankrig og flere andre Lande tillægger Roe- produktionen en saa stor Betydning for deres nationale Velstand, at de ikke alene beskytter deres Sukkerindustri paa det indenlandske Marked, men ogsaa giver den en betydelig Exportpræmie og i dette Øjemeg anvender kolossale Pengesummer. Følgen deraf er, at Sukkerproduktionen umulig kan trives i de Lande, som ikke yder den Beskyttelse Selv England kan ikke staa imod paa dette Omraade, og der findes heller ingen Roesukkerfabriker i dette Land. Vil vi her i Danmark beholde den Sukkerfabrikation, vi har, og gjøre det muligt for den at udvikle sig videre, bør vi yde den en Beskyttelse, der svarer til den Exportpræmie, som gives Udlan- dets Fabrikanter. En saadan Beskyttelse er ingen Begunstigelse, det er kun en Ligestillelse. Under de nuværende Toldforhold er mange fremmede, særlig franske, Sukkerfabrikanter gunstigere stillede med Hensyn til Salg af Sukker i Danmark, end de danske Sukkerfabrikanter er. Og det er dog en lidt underlig Situation, at medens vi beskytter andre Industrier med store Begunstigelser paa det indenlandske Marked, saa er den Industri, som maaske er den vigtigste af alle, og som har særlig Betydning for vort Hoved- erhværv, Landbruget, ikke alene ikke begunstiget, men ikke engang ligestillet med mange fremmede Fabrikanter. Det naturlige fore- kommer mig at være, at man yder den indenlandske Sukkerindustri en Toldbeskyttelse, der svarer til den Exportpræmie, som fremmede Fabrikanter faar, først da kan den indenlandske Industri siges at være ligestillet med den fremmede paa vort eget Marked. Vilde man sikre sig, at denne Ligestillethed vedblev og ikke gik over til en positiv Begunstigelse for den indenlandske Sukkerindustri, naar Udlandet en Gang nedsatte sine Exportpræmier, saa kunde man t. Ex. bestemme, at Beskyttelsen nedsattes i samme Forhold, som Udlandets Exportpræmier nedsattes. 7