Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

År: 1890

Forlag: Det graphiske institut ved. N. Cohen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: IB 91 (489) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
84 Foruden Sukkerindustrien er der ogsaa adskillige andre Indu- strier, der paa vort eget Marked er stillede mindre gunstigt end deres udenlandske Konkurrenter. Grunden dertil er undertiden udenlandske Exportpræmier, men undertiden maa Grunden søges i Fejl ved vor egen Toldlov. Saadanne Fejl bør selvfølgelig saa vidt mulig fjærnes. Foruden at Toldbeskyttelsen saaledes bør omreguleres, ned- sættes paa nogle Punkter og forhojes paa andre, bør der vistnok ogsaa foretages en Række Ændringer i den Maade, hvorpaa Be- skyttelsen gives. Nu er Beskyttelsen gjennemgaaende højst for de simple og billige Varer, lavest for de fine og gode Varer; derved bliver Toldbeskyttelsen en Opfordring for en Industri til at producere simple Varer, medens den tværtimod burde være en Opfordring til at producere de bedste og i teknisk Henseende mest fuldkomne Varer. Denne Ulæmpe ved Beskyttelsen kan ganske vist ikke helt fjærnes, men for en Del lader det sig dog gj'øre; Midlet er, at dele de beskyttede Toldsatser i flere mindre og paa enkelte Punkter at indføre Værditold. I det hele burde vistnok Værditold anvendes i noget større Udstrækning, end det nu sker. Vort Toldvæsen, og adskillige af vore store Handlende, har en underlig Frygt for Værditold; i Udlandet anvender man Værditold med Held, og selv saa fremskredne Lande som Frankrig og de Forenede Stater i Nord- amerika anvender den i stor Udstrækning. Det var dog maaske Forsøg værd at anvende den herhjemme som Beskyttelsestold paa enkelte Omraader, navnlig saadanne, hvor Indførslen kun er ube- tydelig. Foruden de i det foregaaende nævnte Hensyn er der endnu et, som bør iagttages ved en fremtidig Toldreform, det er Hensynet til Traktater med fremmede Lande. Vor Toldtarif bør indrettes saaledes, at vi ved fremtidige Forhandlinger om Handelstraktater har noget at byde til Gjengjæld for de Indrømmelser, vi ønsker. Vz bør bære os ad, som andre Stater gjør, det vil sige, vi bør sætte de Toldsatser, der kan bruges som Forhandlingsgjenstand, meget højt op, saaledes at der er zioget at slaa af paa. Man vil maaske kalde en saadan Toldpolitik for en »Studeprangerpolitik« eller lignende, men det er den Politik, som nu til Dags følges af næsten alle Stater, og vil vi med ind i den evropæiske Handels-