Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

57 som forer ham langsomt fremad, fra Station til Station, Ira Mile- pa^l til Milepæl, saa at han med Tilfredshed kan standse en Gang imellem og so rolig og glad tilbago paa sit Dagværk, — on frede- lig bekvem Sti, hvis Endeniaal er beskeden og overkommelig, saa han i Ro og Mag kan naa det i sit Livs Aften. Det var det, Laugene bød ham. Man har sagt om Laugene de »havdo Kjærlighed«. Man kan tilføje, do havde den Forstaaclse af Næstens Tarv, som kun Kjærligheden kan give. Den Kjærlighed, som Laugene rummede, var ikke vor Tids abstrakte, blodløse, theoretiske Menneskekjærlighed, som omfatter Alle og Ingen, som gor Vclgjerninger i fjærne Verdensdele, og viser Tiggeren bort fra sin Dør. Det var don frugtbare, nærsynede Kjærlighed, hvis stærke Øje skarpt og tydeligt ser alle sine Nær- mestes Brost og Mangler. Det var don redebonne, hjælpsomme Kjærlighed, der ikke handler efter Principer eller Forsørgelses- Kategorier, men uddeler Almisser til al Slags Trang, til Enker, til Faderløse, til »fyrige« Svende — kort sagt til Enhver, som kunde træde i Forhold til Lauget. Med Kjærlighedens Forstaaelse af sine Medlemmers Tarv skabte Lauget dem en rolig fremadskridende Tilværelse. Fra Vuggen til Graven ledte det dem gjennem Livet, støttede dem, opmuntrede dem, hjalp dem, trøstede dem. Fra Vuggen til Graven var Individets Livsbane tydeligt afstukket, men stadig fortes det fremad paa denne Livsbane. Ganske vist for hvert Skridt indenfor snævert dragne Grænser, ad smalle vanskelige Stier, hvis særo Bugtninger og Krumninger har vakt moderne Ærgærrigheders Foragt og For- argelse, men dog stadig fremad! Fra Lærling til Svend, fra Svend til Mester, fra Mester niaaske til Bisidder, til Oldeimand. Ethvert Skridt havde sin Værdighed, sin Betydning, sin Adel. Stedse havde Ærgærrigheden en vunden Sejr bag sig, et overkommeligt Maal foran sig, en erhvervet Værdighed at hævdo, en attraaet Værdighed at oro bro. Saaledes gik det til, at man ikke kvalto det individuelle Liv Saa voldsom, brysk og hensynslos, som Tiden dongang var, saa var det plat ugjørligt at overlade Individerne til sig selv. Det laa ganske uden for Middelalderens Bevidsthed, at man kunde lade Individerne flyde omkring paaMaa og Faa, paa egen Haand, som de bedst kunde. Ethvert Menneske tilhorte en Korporation, var Medlem af et Samlag, — alene, i og for sig, som losrevet var han Intet, ja værre end Intet, en Forbryder, en Udstødt, en For- bandet. Korporationerne (Gilderne, Laugene osv.) var ikke blot