Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

År: 1890

Forlag: I. H. Schulz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 8

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
22 Sagen bringes frem imod ham inden en vis Frist. Sporqsniaalet, om der foreligger et Indgreb i Patentet, kan ofte være tvivlsomt, og Tredjemand har ikke noget Middel til at faae lovligt konstateret, om en Virksomhed, som ban ouster at paabeghnde, staar i Strid med Patentet. Kan han ikke komme overens med Patenthaveren, er han henvist til at lade Virksomheden falde eller at udfore den under Risiko af at paataqe sig Lovens Folger; gør han det sidste, og Patenthaveren ikke i leen* gere Tid strider ind imod bam, bor han bære ansvarsfri; han kan blive tilstrækkelig følelig ramt ved at blive nodt til fremtidig at standse Virksomheden. Fristen for Paatale af Ind- grebet til Straf og Erstatning cr sat til 3 Aar efter at det er kommet til Udførelse. Til § 29. De her foreslaaede Bestemmelser vedro- rende de Patenter, som ere meddelte forinden Lovens Ikrafttræden, samt de Patentansog- ninger, som ikke have sundet deres endelige Afgprelse, forinden dette Tidspunkt, behove formentlig ingen nærmere Vegrnndelse. Kan skal bemærkes, at da der efter de nugældende Regler betales et Gebyr af 34 Kr. for Pa- tentets Meddelelse, er det anset rimeligt, at de Patenthavere, der erbolde Patentet om- byttet, fritages for at betale den Afgift paa tilsammen 30 Kr., som ellers bliver at be- tale, inden et Patent efter Loven udfcerdiges, hvorimod der maa erlægges den senere Aats- afgift, beregnet efter det ældre Patents Ud- stedelsesdag'. Til § 30. Som det fremgaar af Motiverne til det Rigsdagen i 1884—85 forelagte Forslag til Lov oni Beskyttelse for Varemærker, hvilket Forflag er emaneret som Lov Under 11te April 1890, cr der ved Affattelsen af samme taget Hensyn til, at Danmark stal sættes i Stand til at indtrcrdc i den internationale Union til Bestyttelse for den industrielle Ejendomsret, som er indgaaet i Paris i 1883 og som omfatter en stor Del Stater, bl. a. nu ogsaa Norge og Sverig. Lignende Be- stemmelser bor formentlig ikke savnes i denne Lov. Unionen fordrer for det forste, at Undersaatterne af ethvert af Landene stnlle i alle de andre Unionslande nyde samme Adgang til Bestyttelse for Opfindelser, som i vedkommende Land cr hjemlet dettes egne Undersaatter. Denne Fordring medforer imidlertid ikke nogen særlig Bestemmelse i denne Lov, da der i § 1 er givet Udlændinge samme Adgang som Jndlcendinge til at er- holde Patent. Paa folgende 2 Punkter med- fore derimod de for Unionen gældende Be- stemmelser scerlige Regler i Loven. Unions- landene ere forpligtede til at yde en midler- tidig Bestyttelse for Opfindelser, som frem- stilles paa internationale Udstillinger i et- hvert af Landene, ncicrr Udstillingen er an- erkendt af vedkommende Lauds Negerin«; dette kommer altsaa eventuelt til Anvendelse paa Udstillinger saavel her i Landet som i andre Unionslande. Dernæst kræves det, at den, som t et af Landene har indgivet An- føqiwtg om Patent, skal indenfor et vist Tidsrum nyde Fortrinsret til at indgive lignende Ansøgning i ethvert af de andre Lande, saaledes at saadan Ansogning ikke bliver paavirket af Omstændigheder, der ind- træffe i dette Tidsrum, nemlig derved, at der indgives Ansøgning om Patent paa samme Opfindelse af en anden eller at Opfindelsen taber sin Nyhed. De fornødne Bestemmelser til Tilfredsstillelse af disse to Fordringer ere optagne ber. Med Hensyn til Opfindelser, som fremstilles paa Udstillinger ber i Landet, maa den nf Unionen krævede særegne Be- skyttelse selvfolaelig ydes direkte ved Loven, medens det iovriqt bliver ved kongelig An- ordning at bestemme, paa hvilke Lände disse Bestemmelser stnlle komme til Anvendelse. Scervotum af Fr. Wolff: Jeg maa paa det bestemteste fraraade, at det paalægges Patentkommissionen at undcrsoqe, om den Opfindelse, hvorpaa der soqes Pa- tent, er nv, og jeg stal som Folge heraf forcflaa en Forcmdrma af alle de hertil sig- tende Bestemmelser i Forslaget. Det erken- des af Alle og udtales endog udtrykkeligt i Motiverne, at en Udtømmende Undersøgelse af Patentets Nybed er umulig, at ber altsaa ikke kan opnaas Sikkerhed for, at det cr en ny Opfindelse, der foreligger. Naar det doq forestalls, at en Undersøgelse skal sinde Sted af Patentkommissionen, saaledes at denne altsaa ved at meddele Patentet paascetter dette sit Stempel som ny Opfindelse, moti- veres dette derved, at en saadan Fornnder- sogelse ffulbe stemme saavel med Opfinderens som med Pnblikums Tarv At dette skulde være Tilfældet, kan imidlertid ikke erkendes. Opfinderen kan ikke med Rimelighed stille noget Krav om at faa sin Opfindelses Ry- hed konstateret eller undersøgt af nogen Au- toritet; det bliver hans egen Sag at komme paa det Rene med, om han virkelig har op- fundet Noget, oa hertil har han som Svc- cialist den letteste Adgang; han er ligesaa lidt tjent med, at der ved Undersøgelsen gives hans Opfindelse Karakteren af ny, naar den i Virkeligheden ikke er det. Tvertimod vil han herved let Udsættes for betydelige Tab. Ved Undersøgelsen, der foretages af den Av-