Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter
År: 1890
Forlag: I. H. Schulz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 8
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Sagen bringes frem imod ham inden en vis
Frist. Sporqsniaalet, om der foreligger et
Indgreb i Patentet, kan ofte være tvivlsomt,
og Tredjemand har ikke noget Middel til at
faae lovligt konstateret, om en Virksomhed,
som ban ouster at paabeghnde, staar i Strid
med Patentet. Kan han ikke komme overens
med Patenthaveren, er han henvist til at lade
Virksomheden falde eller at udfore den under
Risiko af at paataqe sig Lovens Folger; gør
han det sidste, og Patenthaveren ikke i leen*
gere Tid strider ind imod bam, bor han bære
ansvarsfri; han kan blive tilstrækkelig følelig
ramt ved at blive nodt til fremtidig at standse
Virksomheden. Fristen for Paatale af Ind-
grebet til Straf og Erstatning cr sat til 3
Aar efter at det er kommet til Udførelse.
Til § 29.
De her foreslaaede Bestemmelser vedro-
rende de Patenter, som ere meddelte forinden
Lovens Ikrafttræden, samt de Patentansog-
ninger, som ikke have sundet deres endelige
Afgprelse, forinden dette Tidspunkt, behove
formentlig ingen nærmere Vegrnndelse. Kan
skal bemærkes, at da der efter de nugældende
Regler betales et Gebyr af 34 Kr. for Pa-
tentets Meddelelse, er det anset rimeligt, at
de Patenthavere, der erbolde Patentet om-
byttet, fritages for at betale den Afgift paa
tilsammen 30 Kr., som ellers bliver at be-
tale, inden et Patent efter Loven udfcerdiges,
hvorimod der maa erlægges den senere Aats-
afgift, beregnet efter det ældre Patents Ud-
stedelsesdag'.
Til § 30.
Som det fremgaar af Motiverne til det
Rigsdagen i 1884—85 forelagte Forslag til
Lov oni Beskyttelse for Varemærker, hvilket
Forflag er emaneret som Lov Under 11te
April 1890, cr der ved Affattelsen af samme
taget Hensyn til, at Danmark stal sættes i
Stand til at indtrcrdc i den internationale
Union til Bestyttelse for den industrielle
Ejendomsret, som er indgaaet i Paris i 1883
og som omfatter en stor Del Stater, bl. a.
nu ogsaa Norge og Sverig. Lignende Be-
stemmelser bor formentlig ikke savnes i denne
Lov. Unionen fordrer for det forste, at
Undersaatterne af ethvert af Landene stnlle
i alle de andre Unionslande nyde samme
Adgang til Bestyttelse for Opfindelser, som
i vedkommende Land cr hjemlet dettes egne
Undersaatter. Denne Fordring medforer
imidlertid ikke nogen særlig Bestemmelse i
denne Lov, da der i § 1 er givet Udlændinge
samme Adgang som Jndlcendinge til at er-
holde Patent. Paa folgende 2 Punkter med-
fore derimod de for Unionen gældende Be-
stemmelser scerlige Regler i Loven. Unions-
landene ere forpligtede til at yde en midler-
tidig Bestyttelse for Opfindelser, som frem-
stilles paa internationale Udstillinger i et-
hvert af Landene, ncicrr Udstillingen er an-
erkendt af vedkommende Lauds Negerin«;
dette kommer altsaa eventuelt til Anvendelse
paa Udstillinger saavel her i Landet som i
andre Unionslande. Dernæst kræves det, at
den, som t et af Landene har indgivet An-
føqiwtg om Patent, skal indenfor et vist
Tidsrum nyde Fortrinsret til at indgive
lignende Ansøgning i ethvert af de andre
Lande, saaledes at saadan Ansogning ikke
bliver paavirket af Omstændigheder, der ind-
træffe i dette Tidsrum, nemlig derved, at
der indgives Ansøgning om Patent paa samme
Opfindelse af en anden eller at Opfindelsen
taber sin Nyhed. De fornødne Bestemmelser
til Tilfredsstillelse af disse to Fordringer ere
optagne ber. Med Hensyn til Opfindelser,
som fremstilles paa Udstillinger ber i Landet,
maa den nf Unionen krævede særegne Be-
skyttelse selvfolaelig ydes direkte ved Loven,
medens det iovriqt bliver ved kongelig An-
ordning at bestemme, paa hvilke Lände disse
Bestemmelser stnlle komme til Anvendelse.
Scervotum af Fr. Wolff: Jeg
maa paa det bestemteste fraraade, at det
paalægges Patentkommissionen at undcrsoqe,
om den Opfindelse, hvorpaa der soqes Pa-
tent, er nv, og jeg stal som Folge heraf
forcflaa en Forcmdrma af alle de hertil sig-
tende Bestemmelser i Forslaget. Det erken-
des af Alle og udtales endog udtrykkeligt i
Motiverne, at en Udtømmende Undersøgelse
af Patentets Nybed er umulig, at ber altsaa
ikke kan opnaas Sikkerhed for, at det cr en
ny Opfindelse, der foreligger. Naar det doq
forestalls, at en Undersøgelse skal sinde Sted
af Patentkommissionen, saaledes at denne
altsaa ved at meddele Patentet paascetter
dette sit Stempel som ny Opfindelse, moti-
veres dette derved, at en saadan Fornnder-
sogelse ffulbe stemme saavel med Opfinderens
som med Pnblikums Tarv At dette skulde
være Tilfældet, kan imidlertid ikke erkendes.
Opfinderen kan ikke med Rimelighed stille
noget Krav om at faa sin Opfindelses Ry-
hed konstateret eller undersøgt af nogen Au-
toritet; det bliver hans egen Sag at komme
paa det Rene med, om han virkelig har op-
fundet Noget, oa hertil har han som Svc-
cialist den letteste Adgang; han er ligesaa
lidt tjent med, at der ved Undersøgelsen gives
hans Opfindelse Karakteren af ny, naar den
i Virkeligheden ikke er det. Tvertimod vil
han herved let Udsættes for betydelige Tab.
Ved Undersøgelsen, der foretages af den Av-