Typisk Edison Centralstation for Lys og Kraftoverførelse ved Elektricitet
Et Foredrag holdt i "den tekniske Forening" i Kjøbenhavn
Forfatter: H. P. Prior
År: 1891
Forlag: Det Hoffenbergske Etablissement.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 22
UDK: 621.31
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
naar Dampmaskine eller Dynamo af en eller anden
Grund nægter at virke. Et Akkumulatorbatteri vil
tillige kunne træde i Stedet for Maskinkraft paa Tider
af Døgnet, hvor Strømforbruget er ringe, foruden at
det kan anvendes som en Slags Regulator for Dyna-
moerne, ved altid at virke sammen med disse. Dog
kan man ved et solidt og forsvarligt udført Anlæg,
med store og langsomt gaaende Maskiner, paaregne en
saa rolig Gang, at Akkumulatorerne anvendte som
Regulator bør være uden synderlig Betydning. Akku-
mulatorer ere baade kostbare at anskaffe, vedlige-
holde og udnytte, og heri ligger sandsynligvis den
væsentligste Aarsag til, at Amerikanerne holde sig til-
bage med at bygge Centralstationer efter europæisk
Mønster.
Det samme, som opnaas ved Akkumulatorer, kan
nemlig opnaas ved Anvendelsen af talrige mindre Damp-
og Dynamomaskiner, som virke i Parallelforbindelse og
efter Behov kunne ud- og indskydes i Kredsløbet. Ma-
skinerne ved Brooklyn-Stationen ere alle byggede saaledes,
at de uden mindste Anstrængelse kunne overlades med
25 pCt., ja, kniber det, vil der ikke være noget i
Vejen for i et kortere Tidsrum at bringe Dynamoerne
op til 50 pCt. Overladning. Dynamoerne ere som
sagt smaa, d. v. s. ikke større, end at man paa enhver
Tid af Døgnet som Minimum kan gøre Regning paa
et Strømforbrug, som omtrentligt svarer til Ydeevnen
af mindst 2 samtidigt arbejdende Maskiner i Parallel-
forbindelse. Man vil kunne indse, at heri ligger Sikker-
heden for, at Stationen aldrig skal svigte og Stands-
ninger indtræde i Driften. Beskadiges nemlig en af
de to eller flere i Parallelforbindelse arbejdende Ma-
skiner, vil dens Arbejde uopholdeligt fordele sig paa
de andre Maskiner, og man kan give sig god Tid ti]
at udbedre Skaden eller indskyde en af de hvilende
Maskiner i Kredsløbet.