Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

71 Boghvedeavl i det vestlige Fyen. Udførselen er ubetydelig. Udsæden var i 1861: 25,479 Tønder, og antages den at give 12 Fold, bliver Høsten c. 300,000 Td. til en Værdi af 4 Rdl. p. Td. = H Million Rigsdaler. I I Td. Land saas omtrent | Td. Boghvede. Bælgfrugter (Ærter, Bønner og Vikker) saas nu ligesom Boghveden i mindre Udstrækning end tidligere. De dyrkes fornemlig paa den sællandske Øgruppe, mest i Kjøbenhavns og Præstø Amter. Udsæden i 1S61 var 84,002 Td., der under Forudsætning af 6 Fold give en Høst af c. i Mill. Td. til en Værdi af 6 Rdl. p. Td. = 3 Millioner Rigs- daler. Udførselen i 1865—66 var omtrent 30,000 Tønder. I i Td. Land saas omtrent Td. Ærter. Vikker saas som Blandingssæd til Foder. Af Rodfrugter er Kartoflen den fremherskende. Dens Dyrkning er siden 1838 aftagen paa Øerne, men til- tagen i Jylland paa de mere sandede Jorder. Kartoflerne bruges ligesom Roerne til Kreaturfoder, men dog især som Hjælpenæringsmiddel for Menneskene. I de nærmeste Aar forud for Kartoflelsygdommens Fremkomst (1847) tiltog Avlen i en saadan Grad, at den paa sine Steder næsten blev en Hovedføde for den fattigste Befolkning, men Sygdommen bevirkede i saa Henseende en Vending, der ikke kan be- klages, da Kartoflen ikke efter vort Klima er et tilstrækkelig kraftigt Hovednæringsmiddel, og da tillige en mislykket Høst under en saadan Forudsætning med Nødvendighed bliver en Landeulykke (Irland). Der nedlægges hos os paa Øerne 6—7 Td. og i Jylland 4—5 Td. Kartofler i 1 Td. Land, og Udsæden var i 1861 henved 300,000 Tønder. Dyrkningen af Roer til Kreaturfoder var for en halv Snes Aar tilbage næsten ukjendt i Landet Den har nu fundet endel Indgang, mest paa Øerne, dog endnu egenlig kun paa større Gaarde. Betydeligere almindelig Roeavl hænger tildels sammen med en fuldstændig Reform i Ager- dyrkningsmaaden.