Det Danske Haandværks Historie

94 bedre end det andet, at det ikke vilde finde sig i, at en Beutler-Svend arbejdede paa et Værksted, hvor der var Reinske Svende. I Kjøbenhavn var Feldbe- redeme Reinske, men de Svende, der kom hertil som oftest Beutlerske. Det kunde derfor hænde, at Mestrene, hvor haardt de end trængte til Arbejds- kraft, maatte lade Svendene rejse. Ja det gik saa vidt, at de kjøbenhavnske Mestre nægtede at optage en Feldbereder i Odense i deres Lav „saasom han var en Beutler; de turde ikke, paa det deres Drenge og Svende ikke derover udenrigs skulde lide.“ Men det vilde Regeringen ikke finde sig i, og Lavet blev dømt ved Højesteret. Da udkom der i Tyskland en Forordning, der smeltede begge Forbund sammen til et. Det kjøbenhavnske Lav ansøgte nu om, at det her ligesom i det romerske Rige maatte blive for- ordnet, at de to Partier skulde gaa sammen i et Lav, og en hertil sigtende Bestemmelse udgik i Januar 1734. Men hermed var Sagen ikke klaret. Aaret efter klagede Feldberederne paany deres Nød. Deres Svende ansaaes i Tyskland kun for Beutlere, hvad der var dem til stor Gene. Forholdet var nemlig det, at man i Tyskland lige saa lidt som her rettede sig efter Regeringsbestemmelser, man ikke syntes om, og Tilstandene vedblev derfor at være lige umulige. Hvor uheldigt Regeringen kunde komme af Sted, viser netop den ovennævnte Forordning. De Aarhus- Feldberedere som var Beutlere, betragtede den nemlig som et partisk Skridt til Fordel for Kjøben- havns Feldberedere. Disses Lav fik nu alle Leveran- cer, og i Aarhus, hvor man før kunde afsætte „1000 Pund Vædderskind til Rytterbuxer“, solgtes nu slet ingen. „Her hos os“, hedder det, „anmelder sig