Det Danske Haandværks Historie

Ill man ganske uforstaaende overfor Tidens Hoved- tanke: Den individuelle Frihed. Den Frihed, man ønskede var en Standsfrihed, fremfor alt Bevarelsen af de gamle Lavsrettigheder. Paa dette Omraade stred man en forgæves Kamp mod Tidens Ideer. Resultatet af Kommissionens Arbejde gik da ogsaa paa alle Omraader Lavene imod. Efter dens Mening burde enhver, naar han havde opnaaet Alder som myndig Mand, gives Adgang til saa let og saa hastigt som muligt at bosætte sig, gifte sig og ernære sig og sin Familie ved den Haandtering, som han havde lært. „Derved vinder Staten i Hensigt til Folkefor- merelsen og Børneopdragelsen.------Denne Grund- sætning har været fulgt af Landbokommissionen. — — Kommissionen holder for, at den ikke er mindre passende for Haandværksstanden.“ I den endelige Forordning af 21. Marts 1800 ind- førtes der fuldstændig Kontraktfrihed mellem Mestre og Svende. Boycotting fra Mestrenes Side forbødes, og ligesaa Striker fra Svendenes. Den gamle Om- skuning ophævedes. Enhver skulde have Ret til at blive Svend eller Mester uden i Forvejen at have væ- ret henholdsvis Lærling eller Svend i visse Aar. En tilstrækkelig god Svende eller Mesterprøve var nok. Kongen vilde ikke taale, at Lavene herefter i nogen Henseende stod under „udlændiske Lavs-Fordom- me, Vedtægter eller Skikke. Alle Skikke og Ceremo- nier, der bærer Præg af de ældre Tiders raa og vilde Sæder, saasom Behøvling, Sværten, i Ansigtet o. desl. skulde aldeles afskaffes. Omkostninger ved Svende- prøverne skulde ganske afskaffes. Svendene skulde behandles med Godhed og Anstændighed. Svendene vise deres Mestre Agtelse og Lydighed. Udskældte