Det Danske Haandværks Historie

34 bejde, skulde enten tage Borgerskab eller gaa i Ar- bejde hos Mestrene. Det varede da heller ikke mange Aar, inden Chri- stian IV atter skred til at genoprette Lavene. En med- virkende Aarsag hertil kan det have været, at Sven- dene har benyttet de lovløse Forhold til at tage sig for mange Rettigheder. Det hedder saaledes i en Klage fra denne Tid, „at der undertiden neppelig har været en Svend at bekomme, medmindre hannem skulde gives saa stor en Løn, som han begærede og andre udi og uden Embedet hannem tilforn givet ha- ver.“ Den 10. December 1621 udstedtes en ny Forord- ning, hvis Hensigt var at hjælpe Haandværket „paa Fode“, eftersom dette „en af de fornemme Aarsager er, af hvilke næst Gud den almægtigstes naadige Vel- signelse, Landes og Rigers Fremvækst herkommer.“ Det befales da først, at alle Mestre i ethvert Haand- værk skal forfatte nogle „visse Vilkaar“, hvilke en- delig skulde holdes af alle Mestre og Svende. Lavene skulde have en Oldermand, der sammen med to eller fire Mestre hver Uge skulde afgøre alle Uenigheder mellem Mestre og Svende. Lavene maatte have et Lavshus, men Gæstebud el- ler Drikkelag var det dem forbudt at holde deri. I Møderne maatte intet vedtages om Køb eller Salg af det paagældende Haandværks Frembringelser „paa det den Uordning ikke igen skal indføres, som vi naadigst, næst Guds Allermægtigstes Hjælp, ved Skraaernes eller Embedslavenes Nedlæggelse haver betaget.“ Enhver, der vilde drive et Haandværk, skulde lade sig indskrive hos Oldermanden, og intet Mester- stykke eller Mestergilde maatte forlanges af ham.