Det Danske Haandværks Historie
Forfatter: R. Berg
År: 1919
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 338.42(489) Ber
DOI: 10.48563/dtu-0000201
Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
bejde, skulde enten tage Borgerskab eller gaa i Ar-
bejde hos Mestrene.
Det varede da heller ikke mange Aar, inden Chri-
stian IV atter skred til at genoprette Lavene. En med-
virkende Aarsag hertil kan det have været, at Sven-
dene har benyttet de lovløse Forhold til at tage
sig for mange Rettigheder. Det hedder saaledes i en
Klage fra denne Tid, „at der undertiden neppelig har
været en Svend at bekomme, medmindre hannem
skulde gives saa stor en Løn, som han begærede og
andre udi og uden Embedet hannem tilforn givet ha-
ver.“
Den 10. December 1621 udstedtes en ny Forord-
ning, hvis Hensigt var at hjælpe Haandværket „paa
Fode“, eftersom dette „en af de fornemme Aarsager
er, af hvilke næst Gud den almægtigstes naadige Vel-
signelse, Landes og Rigers Fremvækst herkommer.“
Det befales da først, at alle Mestre i ethvert Haand-
værk skal forfatte nogle „visse Vilkaar“, hvilke en-
delig skulde holdes af alle Mestre og Svende. Lavene
skulde have en Oldermand, der sammen med to eller
fire Mestre hver Uge skulde afgøre alle Uenigheder
mellem Mestre og Svende.
Lavene maatte have et Lavshus, men Gæstebud el-
ler Drikkelag var det dem forbudt at holde deri. I
Møderne maatte intet vedtages om Køb eller Salg af
det paagældende Haandværks Frembringelser „paa
det den Uordning ikke igen skal indføres, som vi
naadigst, næst Guds Allermægtigstes Hjælp, ved
Skraaernes eller Embedslavenes Nedlæggelse haver
betaget.“
Enhver, der vilde drive et Haandværk, skulde lade
sig indskrive hos Oldermanden, og intet Mester-
stykke eller Mestergilde maatte forlanges af ham.