Det Danske Haandværks Historie

35 I Henhold til denne Forordning indsendte nu de fleste Lav deres Forslag om de „visse Vilkaar“, de fandt fornødne. Det, man særlig ønskede fra Lavenes Side var, at de nye Mestre, der skulde optages, maatte blive tilkaldte „at forklare sig med Lære og Ægte- brev“. Beskedent fremsattes ogsaa Ønsker om, at de nye Mestre paa en eller anden Maade maatte bevise deres faglige Dygtighed, da det ellers let kunde ske, at Svendene straks vilde nedsætte sig som Mestre, hvad der ikke vilde være til Ungdommens Gavn og Bedste. I Overensstemmelse hermed staar Ønsket fra ad- skillige Lav om, at ingen Svend maatte blive Mester, forinden han havde arbejdet paa Haandværket i tre Aar. I Løbet af de nærmeste Aar udstedtes der nu nye Skraaer for en Række Haandværkslav, alle ret ens- artede og baarne af den Grundtanke, at der skulde føres nøjagtig Kontrol med Lavene. Den øverste Myndighed skulde være Borgmester og Raad, hvem det tilkom at vælge Oldermanden blandt tvende af Lavsbrødrene udpegede Mestre, og som ved en af sine Mænd skulde vaage over, at alt gik som det burde. Oldermandens Virketid var et Aar. Til hans Hjælp skulde forordnes to „forstan- dige“ Mænd af samme Embede, af hvilke den ene havde at afløse Oldermanden, naar hans Aar var ud- løbet. En Gang om Ugen, om saa var fornødent, skulde der holdes Møde for at afgøre Lavets Sager. To Gange om Aaret skulde der afholdes alminde- ligt Lavsstevne, men disse Stevner skulde være „fastende“ og „foruden, al Drik og Gæstebydelse“. Møderne skulde overværes af en Raadmand, som til- 3*