Det Danske Haandværks Historie

65 navnlig Retten til at tage Arbejde hos den Mester, de selv vilde. Efter den gamle Skik, der var herskende allerede i Middelalderen, skulde enhver arbejdssøgende Svend henvende sig til Mestrene efter en vis Orden, fra den ældste til den yngste, for at ikke den fattige Mester skulde komme til at undvære den Arbejds- hjælp, han behøvede. Det var den saakaldte „Om- skikning efter Wallen“. Men i det 17. Aarhundrede gennemfører Svendene i alt Fald i en Del Fag, „Be- gærvalget“, der gav dem Ret til at „omskikke“ hos den Mester, de selv lystede. Det, der adskiller Svendeorgamsationerne fra det 17. Aarhundrede fra de ældre middelalderlige er den Betydning Herberget kommer til at spille. Der mod- toges de rejsende Svende af „Ørtengesellen“ (af Yrte — Urte = Kro) og derfra ordnedes Arbejdstilbudet ved Omskikning. Efterhaanden som Vandringen blev mer og mer almindelig, steg disse Herbergers Betydning i høj Grad. I de systematiske Lavsskraaer gøres Oprettelse af et Herberge for hvert Lavs Svende obligatorisk. Fra By til By knyttede den rejsende Svend For- bindelse med sine Fæller. Fælles Skikke og Sædva- ner indførtes og store Forbund dannedes, hvis en- kelte Led stod hinanden bi med Raad og Daad. Var der et eller andet i Vejen med Arbejdsforholdene i en By, havde en Mester eller Svend forsyndet sig mod Haandværks Skik og Brug, blev han „ge- schimpft“ eller sat i „Verruf“, og Rygtet herom bares rundt om i Verden, hvor Svendelav af det paagæl- dende Fag fandtes. Naar en rejsende Svend kom til det første Møde i Det danske Haandværks Historie 5