Det Danske Haandværks Historie

69 Ave, og bevæge dem til at blive paa et vist Sted, uden ved en almindelig Convention imellem alle Steders og Landes Øvrigheder.“ Naar det almindelige Indtryk, Haandværkssvende gjorde, var et saadant, og naar man offentligt kunde bekende sin Magtesløshed overfor dem, hvad Under da, at Svendene maatte føle sig som store Karle, og hvad Under, at de gjorde alt for at holde Standen ren, at de sørgede for, at den Tilgang, Haandværket fik, var „ærlig“ og honnet, at ingen Rakkere, ingen uægtefødt fik Adgang til deres Kreds. For enhver Svend gjaldt det om at gøre sit til at holde dette Standpunkt i Ære og hellere finde sig i al Slags Modgang end taale, at nogen „uærlig“ gjorde Haand- værket „geschimpft“. Tidligt og silde blev det ind- skærpet enhver Svend, saaledes som det f. Ex. kom- mer frem i Snedkernes „Gruss“. „Gott grüss euch Meister und Gesellen, die von unser löblichen Hand- werk in Stralsund. Entbieten Euch Meister und Ge- sellen. Gruss, allergewöhnlichen und wolhergewor- bene Privileg wol beizubehalten, dieselben nicht zu vermindern besondern helfen zu vermehren. Und wer sich nicht darnach hält, dass derselbe nicht möge gelitten, noch angenommen; besondern Ambts Halber ihm für einen Schelm zu halten, nicht aus Pot, Glas und Kannen mit ihm zu drinken, viel we- niger Arbeit geben, ehe und bevor er einen löbli- chen Amt hat zufrieden gestellt“ Omkring Haandværket skabtes der i Overensstem- melse hermed en særlig Glans og Ærværdighed. Naar Lavet og Standen omtales i det officielle Zünftsprog, skete det med en Højtidelighed og Ærbødighed, der var velegnet til at vække Respekt: F. Ex. „Det ær- bare og vidtberømte Amt“; Snedkersvendene be-