Det Danske Haandværks Historie

83 Forbittrelsen indenfor Lavene mod Fuskere og Bønhaser var derfor ogsaa uhyre, og man lod ingen Lejlighed gaa unyttet hen til at gaa paa Jagt efter dem. Intet nok saa skjult Sted undgik deres Efter- stræbelser. I Kældere og paa Lofter, i Baggaardens skjulteste Krinkelkroge joges Vildtet. Til Tider an- stilledes hele Klapjagter som f.Ex. 1731, da Sned- kerlavet samlede 40 Mestre for „at af dele sig om at efterforske hver paa sine Steder om de hos os be- findende Frimestre og Fuskere.“ Over Jagten paa Fuskere og Bønhaser glemte La- vene imidlertid ikke at værge Eneretten paa anden Maade. Kampen for Bevarelsen heraf bliver i det hele det mest fremtrædende Træk i den tilbagevæ- rende Del af Lavsvæsenets Historie. Med vaagent Øje passede Lavene paa, at intet udenforstaaende Fag greb ind i deres Rettigheder. Der var evindelige Stridigheder om mit og dit, der blev saa meget bittrere, som det i Virkeligheden ofte var vanskeligt at afgøre, hvor Retten var. Tømrere, Snedkere, Drejere, Hjulmænd kivedes stadig ind- byrdes, det samme gælder Sadelmagere, Skomagere og Bundtmagere o. s. v. Deraf fulgte lange Retsstri- digheder, der selvom de vandtes, dog for den vin- dende medførte mange Udgifter. Under disse Omstændigheder kan man ikke un- dre sig over, at den gamle Uvilje mod Lavene nu og da blussede op. 1703 blev der nedsat en. Kommis- sion for at drøfte, om der ikke burde gennemføres gennemgribende Forandringer i Lavsordningen og i 1707 fik Kommercekollegiet og de Kommitterede i Politiretten Befaling til at undersøge, „om Lavenes Konservation udi den Stand, hvori de nu findes, Publico kan være til Nytte, og om det ei skulde være 6*