Det Danske Haandværks Historie

84 gavnligere, at Enhver, naar han havde gjort sit Me- sterstykke og vundet sit Borgerskab paa en vis Pro- fession, blev tilladt at arbejde, end som han, for- medelst store medgaaende Bekostninger skal tvinges sig herfra til andre Steder at begive.“ Disse Under- søgelser førte dog ikke til noget, hvorfor der efter Pesten, den 23. Oktober 1717 blev udstedt en ny Ordre til Politi- og Kommercekollegiet om i Fore- ning med Kjøbenhavns Magistrat at overveje, om „det skulde være tjenligt, at Lavene bleve ophæve- de, og Enhver tilladt at nære sig af det, han har lært, som han bedst kan.“ Det anføres som en af Hoved- grundene hertil, at Staden igen kan blive „peuple- ret“. Heller ikke denne Overvejelse førte til noget Resultat. Klagerne gik først og fremmest, som saa ofte før, ud paa, at Lavene paaførte de vordende Mestre alt- for store Omkostninger ved Forfærdigelsen af Me- sterstykket. Der udstedes nu og da Forordninger om Nedsættelse af Udgifterne, men de synes at have væ- ret virkningsløse. Klagerne fortsættes i hvert Fald stadigt. Efter den store Brand i Kjøbenhavn 1728 fremmede Regeringen Indvandringen af fremmede Haandværkere i høj Grad i den Hensigt at faa Byen hurtigt genopført. De fik alle Lov til at arbejde paa deres Profession uden at indgaa i noget Lav. Men nu blev det Lavenes Tur til at klage over den voksende Konkurrence. Det ene Bønskrift blev ind- givet efter det andet til Kongen om Opretholdelse af Lavsrettighederne. Som Prøve paa Stilen kan et af dem anføres: „Den allerhøjeste Gud udgyde over vor allernaadigste Konge og det kongelige Ar- vehus til Belønning alle de Velsignelser, som af en- hver tro Undersaat over dem kan ønskes, det vi