Det Danske Haandværks Historie

85 med vores fattige Hustruer og Børn udi vores Bøn- ner til det kongelige Huses Velstands Formerelse idelig om skal anholde.“ Magistraten stillede sig paa Lavenes Side, hvad den næsten altid gjorde og overrakte i November 1730 Droninng Sofie Magdalene et Forslag „concer- nerende denne Stads retablissement , hvori man og- saa kom ind paa Forholdet mellem Lavsmestrene og Fuskerne. Resultatet heraf blev, at der under 19. Januar 1731 nedsattes en Kommission, til at under- søge, „hvorledes alt desordre og den Lavene en Tid lang tilføjet Indpas efterdags saa vidt muligt og bil- ligt er, kunde vorde hæmmet og Indbyggerne ved deres lovlige Haandtering og Næring blive haand- hævet og manuteneret.“ Det endelige Udfald af denne Kommissions Arbejde lod dog længe vente paa sig. Først otte Aar efter udstedtes der den 28. April 1739 en kongelig Resolution, hvorved den 1729 givne Tilladelse for Haandværkere til at nedsætte sig uden at være i noget Lav, blev ophævet. Det paa- lagdes Magistraten at vaage over, at de, der udgav sig for Frimestre, ogsaa virkelig var det, samt at haandhæve Lavsartiklernes Bestemmelser overfor Fuskere og Bønhaser, men samtidigt beordredes den til at undersøge, om noget Lav fordrede ubillig Tynge af dem, der vilde være Medlemmer af det. Denne for Lavene tilsyneladende gunstige Hold- ning fik dog ikke megen Betydning. Lavene synes ikke at have taget det saa nøje med Fordringerne til de ny indtrædende, som Regeringen ønskede. Fri- mesterbevillingerne blev derfor stadigt udstedte i be- tydeligt Antal. Trods stadig Vaklen i sin Politik, banede der sig dog indenfor Regeringen Vej for den Opfattelse, at