Det Danske Haandværks Historie

86 Lavsvæsenet var ret unødvendigt for Næringslivets Opretholdelse. Det var Merkantilismens Theorier, der herskede. Efter dem gjaldt det om indenfor Landets Grænser at frembringe saa meget som muligt. Det var derfor meget bedre, at 10 Haandværkere tjente 300 Dir. om Aaret end 5 tjente 600 Dir. Det gjorde ikke no- get, at de ingen Skat kunde svare — hvad der var Lavenes og Magistratens staaende Indvending mod Regeringens Politik overfor Lavene — naar de kun producerede herhjemme —. Derved slap man for at lade Pengene gaa ud af Landet og føde udenland- ske Haandværkere, hvad der var det samme som at sætte Landet i Skat til fremmede Lande. Man hav- de ingen Sans for den enkeltes Tarv og hævdede endog, at det var rigtigst, at den arbejdende Klasse nøjedes med saa ringe Løn som mulig. Blot Arbej- deren. havde til det nødtørftige Underhold var det nok. Indenfor Regeringen kom disse Anskuelser især til Orde gennem Generalprokurør Stampe bl. a. i Anledning af et Andragende, der 1758 var indgivet af en reformeret Snedkersvend om en Bevilling til at arbejde som Frimester. Lavet og Magistraten fraraa- dede Andragendet, men Regeringen bevilgede det og sendte i Begyndelsen af 1759 Magistraten, en af Stampe forfattet Redegørelse for de økonomiske An- skuelser, som man ønskede fulgt. Dette Aktstykke, der indeholder Begrundelsen, for de foran anførte Anskuelser, er en Art økonomisk Program, der nogle Aar efter fik en bredere Grundvold i Reskriptet af 10. April 1761, ved hvilket Merkantilismens Grund- sætninger fik lovlig Kraft: „Udi en vel indrettet Stat,“ hedder det, „bør det