Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

riz »uaae blande et Binde-Middel deri, jo stsrre dets Kraft er faavel til at forene Farve-Par- tiklerne indbyrdes, som med den austrsgne Gien- stand, og jo mindre det forandrer Vanders Gien« nemsigriqhed oq Farve, desto bedre oq heufigrs- mæssigere er der. Alle Lnmsorlec m saadanne Bindemidler, ög del i foreqaaende Kapitel be- skrevneFiffeliimvand vild^altsaa være det bedste HeriU, men Fiffelimet er faa dyrt, at man derfor til lyse Farver hellere Seriener srg af Pergament- liim. Til de merke Farver kan man gierne be- nene sig af reent Horuliim. Man ndrerer Farverne i Seerfar, og blan- der Farven med faa meget hedt Liimvand (c* Farven Kisnrsg giør man den fer st fugtig med Brcrndeviin) til man ved et Forssg med Pen- selen paa Papirer finder den at v«re tyk »ok. Man bsr aldrig udrore mere Farve end man behøver til et vist Arbeide; thi de med Liimvand blandede Farver lade sig fkke godt qiem- nie og de frist tillavede ere allelider smukkere. Har man alligevel af Forseelse taqet for meget, saa vil Farven holde sig bedre, naar man oser reenr Vand over den, hvilket forhindrer at der ikke fattet sig nogen fri Liimhud paa Over- fiaden. H 2