Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

Regler og Kunstgreb ved Farvernes Paalcrgning. Ved Anstrygmngen betiener man sig helst afen saakaldet Fiske pensel, der giores af Fiffe-OdderenS Haar, og er forffiellig fra den egentlig saakaldte Haarpensel, som man gemen- lig gior af Egern haar. Af disse Pensice m«a man have en mangfoldig Forraad lige fra de mindste til be siorste. Man gier vel i ac man vasker Penselen ud, hver Gang man hae brugt den; thi forsommer, eller forglemmer man dette, saa binder Limet Haarene faa fast til hin- anden, at man macie lade Penselen ligge hele Dage i Vand, for at udbledes, inden man fait udvaske og bruge den. Farven maae man ikke stryge for ængstelig og langsom paa, men rask og med lange Pen- selstrsg, der saa meget som mueligt maae gaae i en og samme Retning. Farverne maae man imidlertid idelig røre op i, for at de tunge Far- vedele ikke skulle sætte sig til Bunds. Det kommer meget an paa, at Harven er jevnt blan- det. Det ferste Anstrsg bor skee, medens Far- ven endnu er varm, fordi den da bedre trænger inv, det andet Anstrsg kan gisres noget kolde- re, dog maae Farven have saa megen Vanne, fom udfordrer for ikke at stsxkne.