Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver
Forfatter: Brun Juul, Blasches
År: 1802
Forlag: Trykt paa A. & S. Soldins Forlag hos P. H. Hörckes Enkr.
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 191
UDK: 676
Oversat efter Blasches tydsse Original ved Bruun Juul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II?
Man taget ikke Penselen for fuld, men
stryger den hver Gang af pag Randen af Kar-
ret, saa meget som behoves. Ikke heller skride
man til det fslgende Anstrsg, forend det forrige
er fuldkommen tørt, da man ellers vilde udsæt-
te sig for den Fare reent at sordserve sil Ar-
beide.
Anmærkning.
r.
De Ting man vil anstryge maae vcere re-
ne, tsrrr og især frie fra al Fiuighed. Er af
Forseelse et Sled bleven ftltek, saa mane man
enten afvaske det med fortyudn Skedevaud, eller
gnide det med Lsg og Krrde.
2.
Trcearbeider pleier man at give en hvid
Grund, inden man giver dem det egentlige Far-
ve-Anstrsg. Denne Kride-Grund, som den kal-
des, kan bestaae af Blyhvidr eller ftint Kride.
Pappen derimod kaaler ikke denne Kride-Grund;
rhi den springer i Almindelighed og faae Ridser,
hvorved Arbejdet fordcerveS. Det sidste hvide
Papirbetræk, hvorom vi have talt, gier her den
samme Virkning.
Polering.
Naae det sidste Anstrsg er tørf, saa staaer
endnu tilbage at polere Det «nstrsgne Arbeide