Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

IZ6 sordcerve is«r den hvide Kopalfeknis. Også- De Kar, hvori man glemmer Olie fernissen, maae være rene og nye. I gamle og smudsige Kar holder den sig ikke faa godt. 3* ; Naar Oliefernisserne ere for tykke, saa kmnie de fortyndes med Terpentinolie, naar de ssrst eet blevne opvarmede. Lakfernissernes PaalEgmng. Lakkererens Verksted maae være meget renligt øg saa meget muligt sikkert for alt Sløv. Især er dette nodvendigt, naar man lakkerec med Oliefernisse^r, der rsrreS langsomt og t hviire Eleven alksaa lettelig kan henge ved og fordærve dem. Desuden maae de Ting, man vil lakkere rieie yuderseges, om de ere frie for al Fugtighed og Fiuighed. De Penfler, som man betiener sig af til Lakkering funne, ligesom ved Farvernes Anstryg- uinq, være FijVepsnfler af fsrskiellig Slsrrelfe, dog bruger man hertil for det meeste kun de sterste, for at Arbeidet ikke ffal gaae for langsomt fra .Haatiden; rhi ogsaa Lakfernisserue maae ligesom Farverne anstrygeS med raffe Penselsireg, dog Uden at overile sig. Det ene Penselstreg giorcs tæt ved det ander i den samme Retning. Og matt pogte sig ar man ikke for ofte kommer tilbage ril