Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

137 det samme Sked, hvor man aNerede har anstro- get, hvilket dog mere maae iagttages ved Vim- geistsernisser end ved Olieferniffer, fordi de fseste slyrkne langt hurtigere end de sidste. Det kommer meget an paa at Lakfer- nissen anstryges saa jevnr og lige som muligt. En skisdeöles og ujevn paalagt Lakfernis rcflec-- terer Lysstraalerne meget uordentlig og tager sig ikke godt ud, ja man kan fordorrve den allcrglar- leste Overflade ved en jlkiedeslos Lakkeriug. For ar undgaae denne Feil, maae man endnu især see paa al Lakfernissen er tynd nok; thi hvis den ee for tyk, saa kan man paa den ene Side ikke und- gaae at lægge den for tyk paa, og da blivee gierne Indtrykkene af Penselhaarene staaende og foraarsage Streger og Ujevnheder, eller pg Lakkeringen tager selv Rynker ved at terres. Lakkcring med ViingeistferniS maae (fee t maadelig Varme, i Kulden bliver den ruh, hvid og ujevn. Alt for megen Varme er imidlertid lige saa skadelig; thi derved faaer den Blærer, bliver sprse og sordærves. Ogsaa her gieldcr Regelen: ikke at skride til det felgende Anstrøg, fsreud det forrige et tørt. Man trender det derpaa, at man kan lægge den omvendte Haand paa Lakket, uden at der sees noget Spor. Naar der poleres efter Viingeistfer- nissen, saa stryges den fem ril otte Gange paa.