Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

zo . en stor Feik. Skulde den blive for tyk, saa blander man den med Vand (koldt eller varmt gier intet til Sagen) indtil den har faaer den behsrige Consistence. Klisteret maae da, medenü det endnu er varmt, være som en tyk Velling, saa at man kun mev Msie kan helde det ud af Potten. Naar den saa afkieles, bliver den al- tid fastere, og faaer den mest passeliqe Konst- stence. Forhold af Vand og Stivelse lærer man snart at bestemme ester Hiemaalet. Den endnu varme Klister blander man med en Snmle oplSst LUM, eller endnu bedre med Huusblas; for nt give den mere Kraft, og for ar bevare den mod Forraadnelse, kommer man en Smule pulveriseret Allun veri, hvilket ligele- des maae sikee, medens Klisteret er varmt og un- der bestandig Omrore«. - ' c. Klisterpenfler og deres Brug. Man betjener sig herril af godt bundne Bor- stepenöler af forskiellig Sterrelse. De store bru- ger man til at bestryge stsrre' Stykker Papiir, for al kunde hurtig nok bestryge dem. Jo mindre eller smallere derimod Papnrsirinilerne ere, desto mindre Penfler betjener man sig af: thi med sto- re Penfler vilde man ikke allene læg re Klisteret for tykt paa, men man vilde desuden besmisre Klisterbrettet alt for meget. Klisteret maae altlad smøres jevnt over- alt og ikke for tykt, hvorfor man maae hver