Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

gang afstryqe den neddyppede Pensel paa Ran- den af Potten. For at undersege om alle Steder af Pa< piret ere behsrig bestrøgne, seer man ssraae ned over det, for ak de fra Klisteret reflect »ene Lys- straaler kunde falde i Øict, hvorved de mindre eller ilet ikke glindsende Steder viise, at man her har smurt for lidt eller siek intet Klister paa, hvilket man da strap maae rette. Man tage sig vare, at ikke Papiiret for- rykkes medens man bestryger der, fordi det eb lers og fa a bliver vaadt paa den rerte Side, og for at undgaae delte, trykker man Spidserne af de udbredte Fingre fast mod den nærmeste Rand af Papiiret og stryger med Penselen fra sig til den modsatte Rand. Er nu der hele Papiir bestrsget paa det Sted nær, hvor Fing- rene staaer, saa sætter man de yderfte Fingeren- der med saa faa Beroringspunkter som muettqt tæt ved den yderfte Rand af den allerede be- strogne Deel, og stryger nu det Avrige i mod- sat Retning. Har man af Forseelse kommet for meget Klister paa, faa stryger man det Overflødige bort igien, thi for megetKUster gier Overfladen min- dre jevn, Arbejdet tørres langsommere og de ly- se Farver paa Papiiret forderveS letteligen. Naar man har flere Stykker at bestryge, saa maa man ikke lægge befolgende paa de forriges Sted, men valge stedse terre Skeder, for ai ik-