Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

85 paasmøres ofte en Salmiakopløsning. Forskellige Jærnkitsorters Bindeevne beror paa Rustfremkaldelse, hvorom i II Del. Jærn kan som bekendt renses for Rust eller Glødskal med en fortyndet Syre, hvorom i næste Paragraf. Naar Syren imid- lertid ikke derefter omhyggelig fjernes, vil Jærnet i Følge det foregaaende være endnu mere tilbøjeligt til at ruste end tid- ligere. Hvis det f. Eks er Jærntraad, der ønskes bejdset for at fjerne Glødskallen, lader Syren sig nu vel omhyggelig fjerne ved Skylning i Vand og Nevtralisering af Syreresterne med Kalkmælk, men hvis det f. Eks. er de enkelte Dele af en Jærn- bro, der ønskes rensede for Rust, inden de sættes sammen og males, er den kemiske Rensning farlig, naar man ikke har at gøre med særlig paalidelige Folk, der drage Omhu for at fjerne ethvert Spor af Syre. En Syrerest vil tilmed hindre Malerfarves Adhæsion. Hellere maa man da nøjes med en mekanisk Rensning ved Skrabning samt Slibning med Smergel- lærred og Slibestensbrokker, selv om denne ikke kan naa at fjerne al Rust. I den seneste Tid anbefales til større Jærnkonstruktioner meget den i Amerika opfundne Rensning med Sandblæst, o: med Sand, der ved en Injektørvirkning er revet med af en Luftstrøm og netop rigtig kan naa ind i alle Kroge, se Deutsche Bauzeitung, 1898, S. 3. Det er imidlertid ikke Stedet her at komme nærmere ind paa Spørgsmaalet om, hvorledes Jærnkonstruktioner bør renses for Rust, ej heller paa det overordentlige vigtige Spørgsmaal om, hvilke Rustbeskyttelse sm i dier man skal anvende ved Jærnbroer og andre Jærnkonstruktioner til at overtrække Jærnet med. Disse Spørgsmaal henhøre nemlig nærmest under Material- læren men ville dog delvis blive behandlede i II Del i Afsnittet om Fuldendelsesarbejder. Her skal blot anføres, at efter Simons Undersøgelser Rust under Malerfarve ikke alene skal skyldes mangelfuld Rensning før Malingen, men især, at Malerfarven oftest er hygroskopisk og udsat for Fugtighed svulmer op og bliver gennemtrængelig for den. Naar der da f. Eks. navn- lig paa skjulte Steder af en Jærnbro etc. samler sig Draaber som blive hængende i længere Tid, vil der, ved at Jærnet ved Afkøling trækker sig mere sammen end Farvelaget, kunne opstaa en Luftfortynding og suges Fugtighed ind ikke blot gennem de ved Jærnets stærkere Udvidelse under Opvarmning opstaaede Revner i Farvelaget, men ogsaa gennem Farvelaget selv, — se Dinglers polyt. Journal, 1897, Bd. 305, S. 285. Simons Forsøg ere imidlertid skarpt kritiserede af Andes i: Der Eisenrosl, 1898, S. 113.