Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

86 Hvad Kalk, Cement og Gips’s Virkning paa Jærn angaar, skal følgende anføres: Jærndele, der ere lagte i frisk Kalkmørtel, og især smedeligt Jærn, mindre Støbej ærn, — se om Forskellen mellem disse Jærn- sorters Tilbøjelighed til Rust nærmere nedenfor, Lin. 4 f. n. — blive angrebne i kort Tid, og Virkningen trænger hurtig i Dybden. Med de nærmest liggende Dele af Mørtelen danner Rusten formelige Skæl, der let løsne sig. Tilmed suge de begæilig Fugtighed fra den omliggende Mørtelmasse til Jævnet, saa at dette, hvis det er tyndt, hurtigt ædes igennem. At det ikke gennemædte Jærn skulde blive mere krystallinsk og skørt — se Industriforeningens Tidsskrift, 1898, S. 216 —, maa vistnok betvivfes. Gibs skal i mindre Grad have lignende Virkning paa Jærnet Baade i Kalkmørtel og Gibs skal den ved Jærnets Rusten be- virkede Volumenforøgelse kunne medføre Sprængning af de paa- gældende Bygningsdele. Derimod holder Jærn sig i Cementmørtel, ja synes ligefrem at beskyttes deraf, hvad der er af stor Betydning ved Monier- konstruktionerne. Selv en Paastrygning af en tynd Portland- cement-Vælling skal virke meget beskyttende paa Jærn. I det i Noten, S. 81, citerede Værk, Schåden an Dampfkesseln, Hefte I, S. 9, anbefales en saadan Paastrygning til den ydre og indre Lokomotivkedeloverflade. I samme Værks Hefte II, S. 23, anbefales (let at begrænse Dannelsen af vorteformede Gruber ind- vendig paa Dampkedelplader ved at smøre Portlandcement i dem, og der tilføjes, at hvis der findes enkelte dybere Gruber, kunne de udbedres med Nitter, men er der mange, maa Pladen udveksles med en ny. I Følge Rasmussens S. 83 citerede Værk, S. 349, kan man, naar Trykket i en Skibskedel er moderat, overstryge Inder- skallens Plader med et ganske tyndt og Yderskallens med et tykkere Lag Cement, efter at man forinden har renset og tørret Pladerne. Faststampning af Ler omJærnrør, der ere nedlagte i en Rende, skal — se Industriforeningens Tidsskrift, 1898, S. 216 — kunne virke fortærende paa Jærnet. Jo flere fremmede Bestanddele, der ere i Jærnet, des vanske- ligere plejer det at ruste. Støbej ærn er saaledes mindre til- bøjeligt dertil end smedeligt Jærn. Det er undertiden paastaaet, at Bessemer- og Martinstaal skulle ruste lettere end Svejsej ærn, men det er næppe Tilfældet.