Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

88 Destilleret Vand kan i en Kondensator angribe Kobberet og føre det ind i Kedlen, hvor det lejrer sig og frembringer grønne Pletter paa Kedelstenens Underside, og der optræder en lokal gal- vanisk Strøm, som angriber Jærnet, — se samme Værk, S. 354. 79. Jærnets Forhold overfor Syrer og andre Ætsemidler. Jærn behandles navnlig med Syrer, f. Eks. fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre, for at renses, eller som det kaldes, bejdses. En saadan Bejdsning, der opløser Rust, Glødskal og lidt Jærn, foretages f. Eks. med Sager af Jærnblik inden Fortinning eller Forzinkning, ligeledes f. Eks. med Jærntraad, — jvfr. S. 85, Lin. 7 f. o. —, som man, inden den trækkes videre, ønsker at befri for Glødskal. Om Rensning af Jærnkonstruktioner, f. Eks. Jærn- broer se sammesteds. Om den ved Bejdsning af Genstande af smedeligt Jærn eller Staal fremkommende Skørhed, Bejdse s kør hed, der hidrører Ira Brintudviklingen, ville Oplysninger blive givne i § 102, S. 117 I mange Tilfælde vil man i Praksis faa Jærnet angrebet af Syrer, hvor saadant kan være skadeligt eller ligefrem farligt. Syren virker dels direkte, dels ved at fremme Rustdannelse. Saaledes er der S. 34, Lin. 16 f. n. omtalt, at Kulrøg kan give Svovlsyredannelse og samtidig anført et Eksempel paa den skadelige Virkning, som svovl- syreholdig Røg kan have paa Omgivelserne. Brændes f. Eks i Damp- kedelfyr stærkt svovlholdige Kul, kan der komme Angreb at Svovl- syre ikke blot paa Kedlen selv, men f. Eks. paa en Jærnskorsten, hvis en saadan bruges. I Nærheden af menneskelige Boliger er der næsten altid Svovlbrinte til Stede, der af salpetersyrlig Ammoniak i Luften lader sig ilte til Svovlsyre, som derfor regelmæssig kan paa- vises i Rustdannelser, der opstaa under saadanne Forhold. Angaaende den skadelige Virkning, som Fedtsyrer kunne have, der opstaa ved at Fedtstoffer destrueres, kan henvises til et Eksempel i Borchs Maskin- lære I, 3die Udg., 1898, S. 228. Ved Anvendelsen af stærke Syrer og andre Ætsemidler kan man ofte komme til Erkendelse om Jærns Struktur og om Fejl deri, saasom usunde Svejsninger, Indhold af Slaggekorn, Blærer i Staal. Det nærmere om saadanne Ætseprøvers Ud- førelse henhører under Materiallæren. Tetmajer anbefaler til disse Prøver i Stedet for Syrer en Ætse- vædske, bestaaende af en Opløsning af Jod i en Jodkaliumopløsning. 80. Jærns Optræden i Legeringer. Her skal kun omtales saadanne Legeringer, hvori Jærn optræder i ringere Mængder end andre Metaller, da andre Jærnlegeringer, saasom alminde-