Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
89 lige Jærn- og Staalsorter, Nikkelslaal, Chromstaal o. s. v. ere omtalte tidligere. Ha ardzink er en Legering af Zink med indtil 6 % Jærn. Den danner sig ved længere Smeltning af Zink i en Jærnkedel. Derfor fortæres ret hurtigt Jærnkedler i Galvaniseringsanstalter, baade Støbej ærnskedler og svejste Staalkedler, men de sidste springe ikke saa let. Haardzink anvendes til Legeringen Delta- metal, som — se § 119 — er en Legering af Kobber, Zink og indtil 2 % Jærn. En ny Legering: Dura name tal, hvorom i § 119, og flere andre indeholde ogsaa Jærn. c. Raajærns og Støbejærns Egenskaber og Anvendelse. 81. Raajærn. Om de fremmede Bestanddeles Rolle er talt tidligere. Bruddet af Raajærn er altid krystallinsk, idet Metallet er udkrystalliseret ved Overgangen fra smeltet til størknet Til- stand efter Fremstillingen. Ved Smeltning viser der sig Flammer over Jærnet, der skyldes brændbare Luftarter — navnlig Brint og Kulilte —, som ere opløste i det smeltede Metal, og hvorom nærmere Oplysning vil blive givet i II Del i Afsnittet om Støb- ning i Almindelighed. De vigtigste Sorter Raajærn ere hvidt og graat. Som det hvideste kan Spejlj ærnet betegnes, der har sit Navn af sin storbladede Struktur, som viser blanke Spejle. Det indeholder 4 å 5 % bundet Kulstof, intet Grafit, sædvanlig 5 å 15 % Mangan. Nær Spejljærnet staar Ferro mangan med endnu noget mere bundet Kul og meget mere Mangan, — al- mindeligvis 30 å 50 %. Om Spejljærnets og Ferromanganets Anvendelser er der talt i det foregaaende, f. Eks. S. 32. Almindelig hvidt Raajærn har sjældent over 3x/2 % bundet Kulstof, næsten intet Grafit og ikke meget Silicium. Det kan derfor ikke bruges til Bessemerstaalfremstilling, men meget godt til Fremstilling af Svejsejærn, — se Note 2, S. 20 — endvidere til Martinstaalffemstilling og, naar det er fosforholdigt nok, til Thomasstaalfremstilling, — se S. 31 Lin. 17 f. n. Hvidt Raa- jærn har en Vægtfylde af c. 7,6, og dets Smeltepunkt ligger ved c. 1050 °. Det er haardere end det graa og modstaar derfor bedre Slid. Men det egner sig ikke til Støbegods, da