Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
90 dette vilde blive altfor haardt for videre Bearbejdning og tilmed skørt. Kun til Støbegods, der senere skal gøres hammer- bart, altsaa forvandles til blødt smedeligt Jærn, anvendes hvidt Raajærn — se S. 65. Det saakaldte haardtstøbte Gods, hvis Overflade ønskes meget haard, fremstilles dog ikke af hvidt Raajærn, som vilde gøre Godset skørt helt igennem, men af saadant graat Raajærn, der, ved at støbes ud i Coquil for at faa Overfladen til at størkne hurtigt, faar en Skal af hvidt Støbej ærn, som forklaret S. 64 i Slutningen af § 63. I øvrigt kan angaaende haardtstøbt Gods henvises til midt S. 91 og til Rejlø's S. 54, Lin. 16 f. o. anførte Anskuelse. Hvidt Raajærn flyder trægere end graat. Graat Raajærn skylder udskilt Grafit sin mørke Farve. Man har det lysegraat og mørkere indtil næsten sort. Det an- vendes navnlig til Fremstilling af Bessemerstaal efter den sure Proces — se S. 31 Lin. 2 f. o. —, Martinstaal, og til Støbning af Jærnstøbegods undtagen saadant, der senere skal gøres hammerbart. En passende Sammensætning — se S. 64, Slut- ningen af § 63 — kan gøre det egnet til haardtstøbt Gods. Det har, til Dels formedelst den udskilte Grafit, et større Volumen efter end før Størkningen og fylder derved Formen godt, og af samme Grund en mindre Vægtfylde end det hvide Raajærn, nemlig 7,2. En Kubikmeter vejer altsaa 7200 Kg. En Kubiktomme vejer da ubetydeligt over x/4 'tt, saaledes at man, naar man udmaaler den altid noget større Støbemodel (— større, fordi Jærnet svinder ved Afkølingen efter Størkningen —), kan regne, at der til et Stykke Støbegods af samme Form medgaar x/4 il Jærn pr. Kubiktomme Model. Naar Modellen er af Fyrretræ, vil Godset veje 16 å 18 Gange Modellens Vægt —, selvfølgelig forudsat at Modellen omtrent har Form som det ønskede Gods. Graat Raajærns Smeltepunkt ligger ved c. 1200 °. Det er blødere end det hvide og mindre skørt. Som omtalt paa S. 18, Lin. 5 f. o., støbes graat Pigjærn i Sand- forme, men hvidt ofte i Støbejærnsforine. Grunden til, at graat ad- støbes i Sandforme, er, at man ved at støbe det i Jærnforme aldrig faar et saa grovkornet Raajærn og risikerer en hvid Rand, og da mange Jærnstøberier — heri Landet vel endog alle — endnu ved Indkøb bedømme Raajærn efter Bruddet, — hvis de ikke slet og ret forlade sig paa, at det paagældende Jærnværks Agent har an- befalet Jærnet til den foreliggende Anvendelse —, vilde Salget vanske-