Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
dette vilde blive altfor haardt for videre Bearbejdning og tilmed
skørt. Kun til Støbegods, der senere skal gøres hammer-
bart, altsaa forvandles til blødt smedeligt Jærn, anvendes hvidt
Raajærn — se S. 65. Det saakaldte haardtstøbte Gods,
hvis Overflade ønskes meget haard, fremstilles dog ikke af
hvidt Raajærn, som vilde gøre Godset skørt helt igennem, men
af saadant graat Raajærn, der, ved at støbes ud i Coquil for at
faa Overfladen til at størkne hurtigt, faar en Skal af hvidt
Støbej ærn, som forklaret S. 64 i Slutningen af § 63.
I øvrigt kan angaaende haardtstøbt Gods henvises til midt
S. 91 og til Rejlø's S. 54, Lin. 16 f. o. anførte Anskuelse.
Hvidt Raajærn flyder trægere end graat.
Graat Raajærn skylder udskilt Grafit sin mørke Farve.
Man har det lysegraat og mørkere indtil næsten sort. Det an-
vendes navnlig til Fremstilling af Bessemerstaal efter den sure
Proces — se S. 31 Lin. 2 f. o. —, Martinstaal, og til Støbning
af Jærnstøbegods undtagen saadant, der senere skal gøres
hammerbart. En passende Sammensætning — se S. 64, Slut-
ningen af § 63 — kan gøre det egnet til haardtstøbt Gods. Det
har, til Dels formedelst den udskilte Grafit, et større Volumen efter
end før Størkningen og fylder derved Formen godt, og af samme
Grund en mindre Vægtfylde end det hvide Raajærn, nemlig 7,2.
En Kubikmeter vejer altsaa 7200 Kg. En Kubiktomme vejer da
ubetydeligt over x/4 'tt, saaledes at man, naar man udmaaler
den altid noget større Støbemodel (— større, fordi Jærnet svinder
ved Afkølingen efter Størkningen —), kan regne, at der til et
Stykke Støbegods af samme Form medgaar x/4 il Jærn pr.
Kubiktomme Model. Naar Modellen er af Fyrretræ, vil Godset
veje 16 å 18 Gange Modellens Vægt —, selvfølgelig forudsat at
Modellen omtrent har Form som det ønskede Gods. Graat
Raajærns Smeltepunkt ligger ved c. 1200 °. Det er blødere
end det hvide og mindre skørt.
Som omtalt paa S. 18, Lin. 5 f. o., støbes graat Pigjærn i Sand-
forme, men hvidt ofte i Støbejærnsforine. Grunden til, at graat ad-
støbes i Sandforme, er, at man ved at støbe det i Jærnforme aldrig
faar et saa grovkornet Raajærn og risikerer en hvid Rand, og da
mange Jærnstøberier — heri Landet vel endog alle — endnu ved
Indkøb bedømme Raajærn efter Bruddet, — hvis de ikke slet og
ret forlade sig paa, at det paagældende Jærnværks Agent har an-
befalet Jærnet til den foreliggende Anvendelse —, vilde Salget vanske-