Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

91 liggøres, naar man støbte graat Pigjærn i Jærnforme. Efter Ledebur — se Stahl und Eisen, 1898, S. 214 — burde Jærnstøberierne imid- lertid købe Raajærn efter en kemisk Analyse, thi ingen nok saa dygtig Støbemester kan bedømme Raajærn tilstrækkeligt efter Bruddet. Hvis det blev Coutume at købe efter Analyse, kunde Støberi-Pigjærn støbes i Jærnforme, og herved vilde Jærnstøberierne opnaa, at Pig- jærnet var frit for vedhængende Sand, at det var lettere at slaa itu for at faa passende Stykker til Omsmeltningen og navnlig, at det blev lettere smelteligt, (idet det nemlig vilde indeholde mindre ud- skilt Grafit, altsaa mere bundet Kulstof), o: vilde medføre Brændsel- besparelse ved Omsmeltningen. 82. Støbejærn. Støbejærn faas ved Omsmeltning af Raa- jærn og Udstøbning. Det har i Hovedsagen samme Egenskaber som det Raajærn, der omsmeltedes, men under Omsmeltningen sker der dog forskellige kemiske Reaktioner ved Jærnets Be- røring med Brændslet og Forbrændingsluftarternes Indflydelse, hvorved Indholdet af fremmede Stoffer kan forandres og der- med Egenskaberne. Som omtalt midt S. 18 og S. 19 øverst bliver det omsmeltede Jærn mere ensartet i sin Sammensætning end Raajærn, og ved Omsmeltningen kunne passende Blandinger af forskellige Sorter ske. Krystallerne blive ved Omsmeltningen mindre, Bruddet altsaa mere finkornet. Navnlig vil ved Støb- ning af haardtstøbt Gods i Coquil, hvor det yderste hurtig- størknende Lag ikke faar Tid til at udkrystallisere i store Krystaller, dette vise et hvidt, meget finkornet Brud, medens den øvrige Masse er graat Støbejærn. Om haardtstøbt Gods se i øvrigt øverst S. 90. Eksempler paa haardtstøbt Gods og dets Fremstilling ville blive givne i II Del. Se herom endvidere J. v. Schutz: Der Hartguss und seine Be- deutung fur die Eisenindustrie, 2te AufL, 1890, udgivet af Gruson- werk, Magdeborg, — ikke i Boghandlen. Om Sajgringer i Støbejærn se S. 41, Lin. 13 f. n. Om Støbejærns Svind ved Afkølingen efter Udstøbningen i en Form ville nærmere Oplysninger blive givne i II Del under Afsnittet om Metallernes Støbelighed. Vægtfylden er c. 7,25, saa at en Kubikmeter gennem- snitlig vejer c. 7250 Kg.1). i) Efter : Normalbedingungen flir die Lieferung von Eisenkonstruktionen fiir Brucken- und Hochbau, 1893.