Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

92 Hvad Støbejærnets Sty rke egen skab er angaar, skal her anføres, at Styrken mod Træk i Reglen bør være over 12 Kg. pr. O mm Tværsnit, samt erindres om, hvad der S. 75 nederst er sagt om Siliciums Indflydelse. Pr. | ; mm Tværsnit er Støbejærnet stærkere, naar det ved Bearbejdning har mistet Støbeskallen. Dels ei' nem- lig den egentlige Støbeskal umetallisk, se S. 79, Lin. 8 f. o., og selv svagere end Jærnet, dels sidder der ofte Blærer under den, og dels er den yderste Jærnskorpe størknet hurtigt, indeholder der- for mest Hærdningskul og er altsaa haardest og skørest, saa at et Brud lettest begynder deri. Endelig ville, naar Støbeskallen fjernes, Støbespændinger, som ere opstaaede formedelst den ulige hurtige Afkøling af den yderste Jærnskorpe og det indre Jærn, forsvinde eller delvis ophæves. Hvad det sidstnævnte Forhold angaar, kan særlig henvises til Zeitschr. des Ver. deutscher Ing., 1889, S. 140—43, hvor Bach’s For- søg omtales, der konstaterede, at navnlig Støbejærns Bøjningsstyrke tiltager, naar Støbejærnsstænger afdrejes. — Her skal ogsaa anføres, at Støbejærnsstænger ved OuterbHelges Forsøg — se Stahl u. Eisen, 1896, S. 434 og i kort Udtog i den tekn. Forenings Tidsskrift 1896—97, S. 159, endvidere i Baumaterialienkunde, 1897—98, S. 181 og Stahl u. Eisen, 1898, S. 212 — have vist sig at vinde i al Fald i Bøjningsstyrke ved at blive udsatte for Rystelser, f. Eks. Rasling et Par Timer i en Tromle i den Hensigt at faa dem ren- sede for vedhængende Formsand —, hvilket Outerbridge tilskriver, at Rystelserne give moleculære Forskydninger, hvorved nogle af Støbespændingerne forsvinde, — medens Rejtø giver en anden For- klaring, se S. 54, Lin. 14 f. o. At Udglødning uncPertiden kan gøre Støbej ærnsgenstande mindre haarde og skøre er omtalt midt S. 66. I øvrigt maa angaaende Støbejærnets Styrkeegenskaber hen- vises dels til den tekniske Mekanik og Maskinlæren, dels til Materiallæren, som ogsaa omhandler, hvilke Fordringer, der maa stilles til det efter den Brug, som i de enkelte Tilfælde skal gøres deraf, samt de Prøver: Bøjningsprøver, Slagprøver, Træk- prøver, Trykprøver, ni. m. samt kemiske Undersøgelser, der an- stilles med Støbejærnet for at bedømme, om det tilfredsstiller disse Fordringer. Her skal dog oplyses, at nogle af Bauschingers sidste Varig- hedsforsøg, (om Varighedsforsøg nærmere i § 104) synes at vise — se hans: Mitth. aus dem mech. techn. Lab. der kgl. techn. Hochsch. Munchen, 25 Heft, 1897, S. 18 —, at Støbejærn — ligesom smede- ligt Jærn, hvorom S. 118 — gaar itu for et mindre Træk end Brudgrænsen (om Brudgrænsen se S. 59 nederst), naar dette Træk