Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

93 mangfoldige Gange har vekslet med Aflastninger, og ligeledes efter mangfoldige Frem- og Tilbagebøjninger gaar itu for en mindre Spænding i de mest anstrængte Fibre, end ved en enkelt Bøjning. Forklaringen er formentlig den samme som for smedeligt Jærn, se § 106. I mange Tilfælde anvendes nu Støbejærn, hvor det af Hensyn til den Fare, dets Skørhed kan afstedkomme, absolut burde erstattes af smedeligt Jærn, saaledes til forskellige Flanscher og Stutser ved Dampkedler, — se Dingler’s polyt. Journal, 1897, Bd. 306, S. 227. I andre Tilfælde, hvor man har haft Mistro til Støbejærn, f. Eks. til Støb ej ærns s øj ler under en Ildsvaade, have Forsøg godt- gjort, at det staar sig forholdsvis godt, hvorom nærmere i »Inge- niøren«, 1895, S. 188, Vulkan, 1897, S. 105, Industriforeningens Tidsskrift, 1898, S. 215 og »Vergleichende Versuche uber die Feuer- sicherkeit gusseisener Speicherstiitzen, Hamburg, 1897. Hammerbart Støbejærn er omtalt S. 65. Omsmeltningen af Raajærn til Støbning vil blive omtalt i II Del. Oftest benyttes ved Omsmeltning en Del gammelt Støbejærn; jvnfr. S. 75, Lin. 7 f. n. og S. 76, Lin. 5 f. o. SammeSteds er anført, at der ikke sjældent tilsættes Ferrosilicium, ligesom at der undertiden tilsættes Staalaffald, hvorved man kan faa stærkt Støbejærn, der af Reklamen stundom benævnes med det slette Navn H a 1 vs ta al; — se The Digest of Physical Tests, 1898, p. 99. Om Tilslag se II Del. d. Smedeligt Jærns Egenskaber. 83. Struktur og- Brud. Strukturen er egentlig krystallinsk kornet. Alt Staal fremstillet i flydende Tilstand viser en saa- dan Struktur, og det samme er Tilfældet med Svejsejærn, naar Bruddet tilvejebringes paa rette Maade. Jo kulstofrigere det smedelige Jærn er, des mere finkornet er Bruddet. Navnlig har det kulstofrigeste Digelstaal et meget fint Brud. Fosfor, som gørJærnet koldskørt—se S. 76 nederst —, gør Strukturen grovkornet, og et grovkornet Brud er hyppigt Tegn paa meget Fosfor og Koldskørhed, men kan endog findes ved sejgt, svenskt, herdfrisket Jærn. Grovkornet Brud er altsaa ikke altid Tegn paa Skør- hed, —jvnfr. S. 115, Lin. 12 f. o. —, m e n dog hyppigt, se S. 101, Lin. 13 f. n. Ved mekanisk Bearbejdning af Jærnet i usmeltet Tilstand saasom Valsning, Smedning etc. bliver Bruddet mere finkornet. Navnlig faa Staalblokke, hvis Brud efter Støbning er meget