Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
grovkornet eller snarere bladet-krystallinsk, efter Udvalsning
eller Udsmedning for at tætte Blærerne — se S. 27, Lin. 19 f. n. —
en temmelig finkornet Struktur.
Naar en Stang er ble ven finkornet ved Bearbejdning og
derefter opvarmes til Hvidglødhede og ikke bearbejdes paa ny,
bliver Strukturen igen mere grovkornet. — Forbrændt Jærn har
grovkornet Brud. Rigtig hærdet Staal bør have fint Brud.
Udmærkede Undersøgelser over Staals Strukturforandring med
Temperaturen skyldes Brinell, som fandt, at Opvarmning uden
Bearbejdning først begynder at forandre grov Struktur
til fin ved Hærdningstemperaturen, og at pludselig Af-
køling altid fikserer d en Struktur, der haves iAfkølings-
øjeblikket, — se nærmere Jern-Kontorets Annaler, 1885, S. 9.
Efter Stead — jvnfr. S. 79, Lin. 19 f. n. —, vil Staal med over 0,2 %
C ved tiltagende Opvarmning over c. 750° — men ikke før
— efterliaanden blive grovere krystallinsk, medens kulstof-
fattigere Staal, dcr ved Bearbejdning i Kulden er gjort finkornet,
bliver helt grovkornet ved længere Opvarmning til c. 700°, — se
nærmere Stahl u. Eisen, 1898, S. 649.
Man har hidtil ment, at en Udglødning af Staalstøbegods gjorde
Bruddet linere, men efter Arnolds metallografiske Undersøgelser blive
Krystallerne tværtimod meget større, se S. 115, Lin. 10 f. o. I det
Hele vil man vistnok let komme til andre Meninger om et Bruds
Krystallers Grovhed eller Finhed, eftersom man betragter Bruddet
under Mikroskopet eller med det blotte Øje, ø: betragter primære
Krystaller eller Krystalhobe, — jvnfr. en Bemærkning i § 101, S. 115
Lin. 9 f. o.
En ejendommelig Struktur, den saakaldte senede Struk-
tur, viser sig ved fosforfattigt Svejsejærn, naar Bruddet sker
ved at trække Jærnet over med en efterliaanden tiltagende
Kraft, eller naar man brækker det ved at gøre et Mejselhug i
den ene Side og bøje det, saa at Indhugget gaber. Man ser da
talrige Taver eller Sener, der forløbe i den Retning, i hvilken
Jærnet har været strakt ud ved Smedning eller navnlig ved
Valsning, og især ere de tydelige, naar Jærnet brækkes som
nævnt, da det saa spalter imellem dem. En regelmæssig lang-
senet Struktur er ved Svejsejærn Tegn paa Sejghed. /
Den senede Struktur hidrører fra, at Jærnet er blevet strakt
ved en Temperatur under Svejsetemperaturen, hvorved de enkelte
Korn eller Krystaller ere bievne forskudte paa langs i Forhold
til hinanden og derved have dannet Taver eller Sener, som i
øvrigt medføre, at Svejsej ærnet er en Del svagere og meget
mindre sejgt paa tværs end paa langs, hvad der kan være en