Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
94 grovkornet eller snarere bladet-krystallinsk, efter Udvalsning eller Udsmedning for at tætte Blærerne — se S. 27, Lin. 19 f. n. — en temmelig finkornet Struktur. Naar en Stang er ble ven finkornet ved Bearbejdning og derefter opvarmes til Hvidglødhede og ikke bearbejdes paa ny, bliver Strukturen igen mere grovkornet. — Forbrændt Jærn har grovkornet Brud. Rigtig hærdet Staal bør have fint Brud. Udmærkede Undersøgelser over Staals Strukturforandring med Temperaturen skyldes Brinell, som fandt, at Opvarmning uden Bearbejdning først begynder at forandre grov Struktur til fin ved Hærdningstemperaturen, og at pludselig Af- køling altid fikserer d en Struktur, der haves iAfkølings- øjeblikket, — se nærmere Jern-Kontorets Annaler, 1885, S. 9. Efter Stead — jvnfr. S. 79, Lin. 19 f. n. —, vil Staal med over 0,2 % C ved tiltagende Opvarmning over c. 750° — men ikke før — efterliaanden blive grovere krystallinsk, medens kulstof- fattigere Staal, dcr ved Bearbejdning i Kulden er gjort finkornet, bliver helt grovkornet ved længere Opvarmning til c. 700°, — se nærmere Stahl u. Eisen, 1898, S. 649. Man har hidtil ment, at en Udglødning af Staalstøbegods gjorde Bruddet linere, men efter Arnolds metallografiske Undersøgelser blive Krystallerne tværtimod meget større, se S. 115, Lin. 10 f. o. I det Hele vil man vistnok let komme til andre Meninger om et Bruds Krystallers Grovhed eller Finhed, eftersom man betragter Bruddet under Mikroskopet eller med det blotte Øje, ø: betragter primære Krystaller eller Krystalhobe, — jvnfr. en Bemærkning i § 101, S. 115 Lin. 9 f. o. En ejendommelig Struktur, den saakaldte senede Struk- tur, viser sig ved fosforfattigt Svejsejærn, naar Bruddet sker ved at trække Jærnet over med en efterliaanden tiltagende Kraft, eller naar man brækker det ved at gøre et Mejselhug i den ene Side og bøje det, saa at Indhugget gaber. Man ser da talrige Taver eller Sener, der forløbe i den Retning, i hvilken Jærnet har været strakt ud ved Smedning eller navnlig ved Valsning, og især ere de tydelige, naar Jærnet brækkes som nævnt, da det saa spalter imellem dem. En regelmæssig lang- senet Struktur er ved Svejsejærn Tegn paa Sejghed. / Den senede Struktur hidrører fra, at Jærnet er blevet strakt ved en Temperatur under Svejsetemperaturen, hvorved de enkelte Korn eller Krystaller ere bievne forskudte paa langs i Forhold til hinanden og derved have dannet Taver eller Sener, som i øvrigt medføre, at Svejsej ærnet er en Del svagere og meget mindre sejgt paa tværs end paa langs, hvad der kan være en