Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

95 slem Ulempe f. Eks. ved Plader, der altsaa daarlig taale Bøjning paa den ene Led. Da Slaggeindblandingen i Svejsejærn var flydende ved den Temperatur, hvori Krystallerne strakte sig og giede paa hinanden, lettede den denne Glidning. Man faar der- for i Staal fremstillet i flydende Tilstand højst kun Antydninger af senet Struktur, fordi der jo i dette Staal ingen Slagge er. Skønt Senedannelsen er Tegn paa Sejghed, vil man dog ved rigtig Behandling og passende kemisk Sammensætning altid kunne fremstille Staal, der har lige saa stor Styrke som og er sejgere end Svejsejærn, eller er lige saa sejgt som og stærkere end dette. Thi Staalet er det slaggefri, renere Materiale, uden Svejsesteder, der — se S. 99, Lin. 14 f. o. — svække Materialet. Som nævnt viser den senede Struktur sig, naar Bruddet sker ved at trække Jærn et over med en efterhaanden tiltagende Kraft, hvad der f. Eks. er Tilfældet ved Overtrækning paa en almindelig Jærnprøvemaskine -—, eller naar man brækker det ved at gøre et Mejselindhug i den ene Side og bøje det, saa at Hugget gaber. I hægge Tilfælde gaar der forud for Bruddet en betydelig Formforandring eller Deformation af Materialet paa Brudstedet. Den Forskydning af Krystallerne, som har været Skyld i den senede Strukturs Dannelse, bliver ved disse Brud- metoder ligesom fortsat, saaledes at der foregaar en yderligere Senedannelse henholdsvis over hele Tværsnittet ved Overtræk- ningen og over en Del af Tværsnittet ved Bøjningen efter Mejselhugget, og ved Bruddet viser Senedannelsen sig derfor mere udviklet, end den egentlig er. Derimod viser Sene- dannelsen sig slet ikke eller næsten ikke, naar Bruddet tilvejebringes uden eller næsten uden De- formation1). Hvis man f. Eks. i en Stang af senet Jærn drejer en i Bunden meget skarpvinklet Rille, og dernæst trækker Stangen over, sker Bruddet næsten uden Forlængelse. Et saa- dant Brud af senet Jærn vil hyppigst vise sig kornet. Det samme vil ofte være Tilfældet, naar senet Jærn under Brugen springer ved et Stød. Saaledes vise Damphammer- stempelstænger, der springe, f. Eks. ved at Godset er lagt skævt under, endvidere Kædeled, Vognaksler m. m., der ligeledes ere sprungne ved et Stød, hyppigt et grovkornet Brud, og man har da ofte, hvor man vidste, at de paagældende Genstande ’) Jvnfr. Barba’s Homogenitetsundersøgelser, se Ingeniøren, 1897, S. 325.