Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

96 vare lavede af senet Jærn, f. Eks. fordi en Trækprøve i sin Tid inden Genstandenes Fremstilling havde vist senet Brud, taget Anledning til at tro, at Materialet ved de mange Rystelser og Stød, det havde været udsat for ved Brugen, var gaaet over fra at have senet Struktur til at blive groft krystallinsk. Som det nærmere vil blive forklaret i § 105, er imidlertid denne Anskuelse fejlagtig, og Aarsagen til det grovkornede Brud en anden, se S. 122 nederst Som bekendt kan man efter Lyden af et Hammerslag paa en Jærnbanevognhjulsbandage bedømme, om den er revnet, ligesom man, ved at hamre paa en Bjælke, kan høre, om den er hul, eller ved at knipse til et Glas høre, om det har Fejl. For at finde Blærer i smedeligt Jærn eller Fejl i en Svejsning, Støbning m. ni. kan man tage Mikrofonen til Hjælp, hvilket er gjort i den saakaldte S c liise o pho n (Revnesøger). Den har en lille Hammer, som drives pneumatisk fra en Gummibold og slaar paa Godset i ét Værelse, medens Iagttageren staar i et andet Værelse, hvor han ikke kan høre Slagene direkte, men kun høre dem i en Telefon, naar de træffe over et Sted med Fejl i, se Industriforeningens Tidsskrift, 1892, S. 101. 84. Vægtfylde. Smedeligt Jærns Vægtfylde er 7,6 å 7,85. En Kubikmeter Svejsejærn vejer i Reglen 7800 Kg., en Kubik- meter Staal 7850 Kg.1). Jo flere umetalliske Stoffer, Jærnet indeholder, jo mindre er Vægtfylden. Den stiger ved Trækning og endvidere i alt Fald ved kold Valsning og Smedning som nævnt S. 58, Lin. 8 f. n. Den synker ved Staalets Hærdning, hvorom S. 103, Lin. 14 f. n. 85. Smedelighed. Jærnets Smedelighed og Valselighed, hvorved navnlig forstaas dets Smedelighed og Valselighed i Rødglødhede, afhænger af dets Sejghed, der stiger med dets Ren- hed. Jo mere Kulstof det indeholder, des vanskeligere lader det sig smede. Raajærn med dets store Kulstofindhold lader sig slet ikke smede. Kulstofrigt Staal varmes til Smedning kun til svag Kirsebærrødglødhede, da det ellers bliver forbrændt, se midt S. 79. Kulstoffattigere Staal taaler højere Temperatur, kulstoffattigere Svejsejærn lys Hvidglødhede. ’) Se de i Noten S. 91 citerede »Normalbedingungen«