Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
97 Om at Svovl i visse Mængder og Jærnilte i noget større Mængder gør Jærnet rødskørt, er der talt S. 76 og 78, sidst- nævnte Sted tillige om Raaskørhed ved Svejsej ærn. Alt smedeligt Jærn er skørt, efter at det er hørt op at gløde, og overfor langsom Paavirkning navnlig, medens det er 200 å 300 0 varmt. Da denne Skørhed oprindelig især blev bemærket sam- tidig med, at ved Afkøling af det glødende Jærn den blaa An- løbswrmc kom til Syne, — ved c. 300°, se S. 105 — kaldes den Bl aa sk ør hed. Overfor Stød og Slag er den størst ved højere Temperatur — endog indtil 500 °. Derfor bør f. Eks. Staal, der smedes under Damphammer, være mindst 6000 varmt, men kan være koldere ved Smedning med hydraulisk Presse, — se II Del. Angaaende Blaaskørhed kan henvises til den i § 108 citerede Afhandling i Ingeniøren, 1895, S. 102, der handler om Martens’ Undersøgelser, ved hvilke, naar Indsnøringen ved en Trækprøve var Maal for Sejgheden, denne blev funden at være mindst ved en Temperatur af c. 300°. Af de der viste Kurver mener i øvrigt Bach at kunne slutte — se hans »Die Maschinenelemente«, 6te Aufl., 1897, S. 65, — at Blaaskørheden er størst ved 280 0 å 290 °. Dette svarer omtrent til violet Anløbsfarve. Efter Rudelo ff s Undersøgelser — se midt S. 126 — er Skørheden størst ved noget lavere Tem- peratur. Efter nogle nye Undersøgelser over Blaaskørhed — se Industriforeningens Tidsskrift, 1897, S. 181 — fandtes Skørheden mod Bøjning størst ved bleggul Anløbsvarme. I Følge A. Le Chatelier — commission des méthodes d’essai, premiere session, tome II, 1895, p. 323, — er Skørheden mod Stød og Slag størst ved højere Tem- peratur, nemlig som nævnt indtil 500°. Smedning, medens Jærnet er blaaskørt, er langt farligere end Smedning i kold Tilstand. Ofte fremkommer der derved saa fine Revner, at de ikke bemærkes. Stænger, som i kold Tilstand og i Rødglødhede lade sig bøje 180 0 og slaa fladt sammen uden at revne det mindste, brække i Blaavarme, længe før en Bøjning paa 180° er naaet. Det i flydende Tilstand fremstillede Staal bliver ved Afkøling under Rødglødhede for- mentlig tidligere blaaskørt end Svejsej ærn. Aarsagen til, at saadant Staal endnu i Forhold til Svejsej ærn kun saa lidt be- nyttes i almindelige Smedeværksteder, er til Dels dets mindre Svejselighed, men ogsaa at Smedene behandle det som Svejse- jærn, o: dels ikke bære sig rigtig ad ved Svejsning, hvorom nærmere i næste Paragraf, dels smede paa det, efter at det ikke gløder mere, og ikke behandle de haardere Staalsorter med nød-