Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Om at Svovl i visse Mængder og Jærnilte i noget større
Mængder gør Jærnet rødskørt, er der talt S. 76 og 78, sidst-
nævnte Sted tillige om Raaskørhed ved Svejsej ærn.
Alt smedeligt Jærn er skørt, efter at det er hørt op at gløde,
og overfor langsom Paavirkning navnlig, medens det er 200 å 300 0
varmt. Da denne Skørhed oprindelig især blev bemærket sam-
tidig med, at ved Afkøling af det glødende Jærn den blaa An-
løbswrmc kom til Syne, — ved c. 300°, se S. 105 — kaldes
den Bl aa sk ør hed. Overfor Stød og Slag er den størst ved
højere Temperatur — endog indtil 500 °. Derfor bør f. Eks. Staal,
der smedes under Damphammer, være mindst 6000 varmt, men
kan være koldere ved Smedning med hydraulisk Presse, — se
II Del.
Angaaende Blaaskørhed kan henvises til den i § 108 citerede
Afhandling i Ingeniøren, 1895, S. 102, der handler om Martens’
Undersøgelser, ved hvilke, naar Indsnøringen ved en Trækprøve var
Maal for Sejgheden, denne blev funden at være mindst ved en
Temperatur af c. 300°. Af de der viste Kurver mener i øvrigt Bach
at kunne slutte — se hans »Die Maschinenelemente«, 6te Aufl.,
1897, S. 65, — at Blaaskørheden er størst ved 280 0 å 290 °. Dette
svarer omtrent til violet Anløbsfarve. Efter Rudelo ff s Undersøgelser
— se midt S. 126 — er Skørheden størst ved noget lavere Tem-
peratur. Efter nogle nye Undersøgelser over Blaaskørhed — se
Industriforeningens Tidsskrift, 1897, S. 181 — fandtes Skørheden
mod Bøjning størst ved bleggul Anløbsvarme. I Følge A. Le Chatelier —
commission des méthodes d’essai, premiere session, tome II, 1895,
p. 323, — er Skørheden mod Stød og Slag størst ved højere Tem-
peratur, nemlig som nævnt indtil 500°.
Smedning, medens Jærnet er blaaskørt, er langt farligere
end Smedning i kold Tilstand. Ofte fremkommer der derved
saa fine Revner, at de ikke bemærkes. Stænger, som i kold
Tilstand og i Rødglødhede lade sig bøje 180 0 og slaa fladt
sammen uden at revne det mindste, brække i Blaavarme, længe
før en Bøjning paa 180° er naaet. Det i flydende Tilstand
fremstillede Staal bliver ved Afkøling under Rødglødhede for-
mentlig tidligere blaaskørt end Svejsej ærn. Aarsagen til, at
saadant Staal endnu i Forhold til Svejsej ærn kun saa lidt be-
nyttes i almindelige Smedeværksteder, er til Dels dets mindre
Svejselighed, men ogsaa at Smedene behandle det som Svejse-
jærn, o: dels ikke bære sig rigtig ad ved Svejsning, hvorom
nærmere i næste Paragraf, dels smede paa det, efter at det ikke
gløder mere, og ikke behandle de haardere Staalsorter med nød-