Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

98 vendig Omhu, og derved faa uventede Brud, som de give Materialet Skylden for, medens Skylden nærmest ligger i deres egen Ukendskab til, hvorledes det bør behandles. En Del Oplysninger angaaende disse Forhold findes i Industri- foreningens Tidsskrift, 1891, S. 251. I Kontrakter om Levering af Jærn- og Staaldele vil det være rigtigt at bestemme, at de ikke maa bearbejdes mellem f. Eks. 100 0 og tydelig Rødglødhede. Heller end at behandle dem imellem disse Temperaturer, maa man om fornødent be- arbejde dem koldt. Derfor maa man heller bøje Dampkedelplader koldt end bøje dem glødende med. den Risiko, at Rødglødheden ikke bevares, indtil Bøjningen er sket — jvnfr. midt S. 112 og se Ingeniøren, 1895, S. 211. Oftest angives, at Staal er mere blaaskørt end Svejsejærn, saaledes f. Eks. mod Bøjning — se A. Le Chateliers S. 97 citerede Afhdlg., p. 323. Efter andre Forsøg synes det bløde Martinstaal at taale Bøjning i Blaavarme bedre end Svejsejærn og haardt Staal, se Stahl u. Eisen, 1894, S. 345. Rudeloff har ved forskellige Forsøg fundet Svejsejærns-Dampkedelplader mere blaaskøre end Staal-Dampkedel- plader, og af disse atter Martinstaals-Dampkedelplader mindre blaaskøre overfor Bøjning end Thomasstaals, — se Mitth. aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1889, S. 103 o. f. og 1890, S. 294. Om andre Ulemper ved Blaaskørheden end dem, der vise sig ved Smedning, Valsning etc., vil der blive givet Oplysninger S. 126, Lin. 11 f. n. 86. Svejselighed. Hvad Jærnets Svejselighed angaar, er det reneste Jærn det mest svejselige. Derfor er Støbejærn1) og saadant Staal, som er rigt paa fremmede Bestanddele, usvejse- ligt. Staal med 1 % Kulstof plejer endnu at lade sig svejse, stundom endog Staal med 1,2 %. Svejsejærn er bedst svejseligt, da dets Svejsetemperatur ligger højst, hvorfor Slaggen ved dets Svejsning flyder let, i alt Fald ved Bestrøning med Sand. For svejseligt Staal fremstillet i flydende Tilstand ligger Svejse- temperaturen derimod lavere f. Eks. ved lys Rødglødhede, og ved denne Temperatur er Slaggen vanskeligere at faa til at flyde, selv ved Tilsætning af et »Svejsepulver« f. Eks. bestaaende af Boraks m. m. Til saadant Staals Svejsning maa altsaa an- i) Her ses bort fra den elektriske Svejsning, ved hvilken ogsaa Støbejærn er svejseligt.