Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

99 vendes en mindre stærk Opvarmning end til Svejsej ærns, men meget raske Hammerslag, hvad mange Smede ere ukendte med. Da Staal imidlertid er vanskeligere at svejse, fremstilles store Staalsmedestykker i Reglen af endnu større Blokke, som smedes ned til passende Dimension saa vidt mulig uden Svejsninger, medens store Smedestykker af Svejsejærn tværtimod maa dannes af mange mindre Stykker ved Sammensvejsninger, — se f. Eks. Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, PI. 41, Fig. 1—10. Af Svejsej ærnets Svejselighed gør man allerede Brug ved Behandling af Lupper og Katte, som omtalt S. 22 nederst. Ved den gentagne Strækning af de tynde Stænger drives Slaggen godt ud, — bedre end om man straks smedede Luppen ud i Form af en Brugsgenstand. Da Svejsesteder aldrig ere saa stærke som usvejste, findes der i alt Svejsejærn fra Luppernes og Kattenes Svejsning svage Steder, som ikke findes i Staal fremstillet i flydende Tilstand. Saaledes kunde de tidligere brugte Jærnbaneskinner af Svejse- jærn, med Hoved af Svejsestaal, i Tidens Løb revne i Svejsningerne. 87. Smeltelighed. Om smedeligt Jærns Smeltetemperatur er der givet Oplysninger i det foregaaende S. 20, Lin. 5 f. n. og S. 25, Lin. 2 f. o. Navnlig H. Le Chateliers Undersøgelser med hans elektriske Pyro- meter have medført, at Smeltepunkterne nu angives betydelig lavere end tidligere, — se Comptes rendus, 1892, vol. 114, p. 471, og Indu- striforeningens Tidsskrift, 1893, S. 201. Naturligvis ere Tempera- turerne i Ovnene eller ved Udstøbningen højere end Smeltepunkterne. 88. Haardhed. Hvad det smedelige Jærns Haardhed an- gaar, er det rene Jærn blødest, og Haardheden vokser med Indholdet af fremmede Bestanddele, navnlig med Mængden af Hærdningskul, se S. 68. Det er ogsaa tidligere omtalt, at Chiom og Wolfram gøre Digelstaalet liaardt. De wolframrigere Sorter Digelstaal ere saa haarde, at de lidse Glas, og de hærdes ikke før Brugen. Ved saadan mekanisk Bearbejdning i kold Til- stand, der bevirker en Formforandring ved at forskyde Delene af smedeligt Jærn i Forhold til hinanden, saasom Vals- ning, Trækning, Smedning, Presning, Trykning og Drivning, stiser Haardheden og Stivheden og dermed Styrken, »7*