Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

100 medens Sejgheden aftager, altsaa Skørheden1) til- tager, saaledes som det S. 58 nederst er angivet at være Til- fældet ved alle strækbare Metaller. Undertiden benytter man sig af Bearbejdningen i kold Tilstand for at tilvejebringe en større Stivhed. Saaledes ere ko Id tv alsed e Aksler tilsidst valsede koldt for at gøre dem mindre tilbøjelige til at vride sig (— samtidig spares iøvrigt ogsaa Afdrejningen —), og stundom bruger man at overhamre blødere Jærn i kold Tilstand — Stiv- hamring —, for at give det en vis Stivhed og dermed Fjeder- kraft, hvorved simple Fjedre kunne tilvejebringes af blødt Jærn. Langt oftere ønsker man at være af med den ved nævnte me- kaniske Bearbejdninger fremkomme Haardhed og Stivhed eller den dermed forbundne Skørhed, og som Middel hertil anvendes da Udglødning, o: den S. 59 omtalte Glødning med paa- følgende langsomme Afkøling, hvorom nærmere i § 101. Ved Mejsling, Klipning og Lokning bliver kun den Del af Materialet, der er Snittet nærmest, haard og skør, nemlig formedelst den Komprimering — se nederst S. 58 —, som Materialet faar paa begge Sider af Snitlinien. Navnlig spiller dette en Rolle ved Lokning, men da Virkningen med Hensyn til Skørhed her er vigtigere end med Hensyn til Haardhed, ville de herhen hørende Forhold blive nærmere behandlede under Omtalen af Styrke- egenskaberne, § 99. Rejtøs Forklaring af, hvorfor Sejgheden tager af ved kold me- kanisk Bearbejdning og atter genvindes ved Udglødning, er angiven kortelig midt S. 55. r Af samme Grund tager Haardheden til — jvnfr. S. 60, Lin. 3 f. n. — ved mekanisk Bearbejdning, og af ved Udglødning. 89. Hærdelighed. Oversigt over Hærdning og Anløbning. Vi komme nu til, hvorledes man udfører Hærdning2) og An- løbning. Jærn med 0,5 % Kulstof3) og derover — altsaa Svejsestaal og haardt Staal, se S. 11, Lin. 4 f. n. — kan jo nemlig hævdes, se S. 11 øverster Hærdningens Teori er allerede omtalt S. 70 o. f. Til skærendeW ærktøjer anvendes som om- talt samme Steds næsten udelukkende Digelstaal, til andre og *) Om Skørhed ved Blaavarme etc., Blaaskørhed, se S. 97, Lin. 9 f. o. 2) Af Litteratur kan fremhæves Fr. Reiser: Das Harten des Stahles, 2te Aufl., 1896. 3) Staal fremstillet i flydende Tilstand er hærdeligt for et noget mindre Kulstof- indhold end Svejsejærnet.