Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
101 navnlig grovere Værktøjer ogsaa andet Staal. Som omtalt S. 48 i Slutningen af § 55 beror alle skærende Værktøjers Evne til at skære i andre Metaller paa deres Haardhed. Man beholder dog i Reglen ikke Værktøjer saa haarde som muligt, — kun File og faa andre Værktøjer beholdes glashaarde — da Hærdningen som omtalt S. 73, Lin. 16 f. n. har medført en ubehagelig Skør- hed; tværtimod anløber man næsten altid de hærdede Værktøjer for igen at berøve dem noget af Skørheden — se S. 74, Lin. 7 f. n. —■, hvorved ogsaa noget af Haardheden gaar tabt, og oftest er det overhovedet kun den arbejdende Ende af del skærende Værktøj, som man hærder og anløber for at beholde den øvrige Del helt blød og dermed fri for Skørhed. Paa en Mejsel hærder og anløber man saaledes kun Eggen; paa en Skruestik ere kun Kæberne hærdet Staal. Ogsaa andre hærdede Genstande end Værktøjer anløbes i Reglen. Hvis man efter at have smedet et Stykke Værktøj endnu har det tilstrækkelig varmt, kan man ved at lade det køle sig langsomt af — se midt paa S. 59, — blive af med de Spændinger, der i Reglen ere til Stede efter Smedningen, og som ellers kunne medføre, at Staalet springer efter Hærdningen. Hvis man ikke saaledes har undgaaet at faa Spændinger i Godset, bør man efter Smedningen fjerne nævnte Spændinger ved en Udglødning inden den Glødning, hvorefter man hærder ved at dyppe i Vand. 90. Opvarmning til Hærdning. Opvarmningen til Hærdning sker hyppigst paa den almindelige Esse — se Hannover: Aut. Forelæsningstegninger PI. 28, Fig. 4 —, hvorefter man, naar en passende Varme er naaet, dypper i koldt Vand. Efter Brinells af Fagersta braks Aktiebolag 1898 udgivne Skema for Hærdning m. m. — jvfr. S. 94, Lin. 9 f. o. — bør man altid for at modvirke Skørhed sørge for fin Struktur i hærdet Staal. Er Struk- turen bleven grov ved for stærk Opvarmning — se S. 94, Lin. 16 f. o. —, bør Staalet derfor køles langsomt, til det ophører at gløde, og saa varmes paany til Hærdning, jvnfr. sammesteds, Lin. 11 f. o. Trækulsild er bedst, da den ikke giver Staalet Anledning til at lide ved at optage Svovl af Kullene. Hvis man skal hærde mange Smaating, varmes de paa en Jærnplade, man har gjort glødende i Essen, eller bedre ved at lægges i en Stump Jærnrør, der er lukket i den ene Ende, og som drejes om sin Akse under Opvarmningen paa Essen. Fortrinlige til Opvarmningen af Værktøj, der skal hærdes, ere særlige Gasovne, hvor der blæses Luft fra en Blæser til Gasflammer^ ad et Rør udenom Gasbrænderen, saa at Flammen, som brænder _ et lille muret Rum, bliver meget varm. Til smaat Værktøjs Op