Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

102 varmning har man ogsaa Bunsenbrændere med Skærme, der brede Flammen fladt ud. Undertiden sker Opvarmningen i Muffelovne, der have et lukket Rum, en Muffel, som hedes udvendig fra. Saaledes varmes Synaale til Hærdning paa en Jærnskaal, der skydes ind i Muflen, og paa samme Maade kunne Staalpenne glødes til Hærdning. En ensformig Glødning til Hærdning f. Eks. af Fræser faas ved at dyppe dem i glødende smeltet Bly eller glødende smeltede Salte som kalcineret Soda, Kogsalt, Chlorzink o. s. v. Staaltraad, som skal hævdes, kan trækkes gennem glødende smeltet Bly, se Dingler’s polyt. Journal, 1897, Bd. 306, S. 264. Om Opvarmning til Hærdning ved Hjælp af en elektrisk Strøm, se Industriforeningens Tidsskrift, 1896, S. 410. Efter Lagrange og Hoho’s System sker den elektriske Opvarmning af Staalet under Vand, hvorved Glødskal skal kunne undgaas, og ved at afbryde Strømmen efter et Par Sekunders Forløb skal man kun have faaet selve Overfladen glødende, der derpaa straks liærdes i det samme Vand, — se Jolg’s Technisches Auskunftsbuch, 1897, S. 340. Medens ved denne Proces som nævnt Glødskal skal kunne undgaas uden særlige ekstra Foranstaltninger, ligesom Tilfældet er ved Opvarmning i glødende smeltet Bly eller Salte, maa saadanne Foranstaltninger undertiden tages ved de andre Opvarmningsmaader, f. Eks. naar Staalet er blankt eller har fine Forsiringer. Medaille- stempler glødes liggende i en Jærnskaal med Trækul omkring det nedadvendende Præg. File bedækkes inden Glødningen med en Hærdemasse f. Eks. af Kogsalt og Bærme. Bærmen virker ved sit Kulstofindhold. Saltet smelter ved Glødningen og danner et Lag paa Filen, der holder Luften ude, og som ved Dypningen foraar- sager stærkere Hærdning. Andre Metoder i samme Øjemed findes f. Eks. angivne i Karmarsch-Fischers S. 6, Lin. 5 f. o. citerede Værk, 2det Bd., S. 19. 91. Afkøling til Hærdning. Naar Opvarmningen til Hærd- ning er sket, dypper man almindeligvis Staalet i koldt — dog i Reglen ikke iskoldt — Vand, som man har i Essetruget. I varmt Vand hærder Staalet mindre stærkt, i kogende slet ikke. Om Anvendelse af disse Forhold, se S. 107, Lin. 16 f. n. og nega- tiv Hærdning S. 108, øverst. I Reglen bevæges Staalet rundt i Vandet for at bringe det i Berøring med større Masser af koldt Vand, eller det hærdes i en Vandstraale. Ved at bevæge Staalet rundt i Vand, afkøles det i Virkeligheden uens og kan derfor kaste sig, se S. 103, Lin. 13 f. n. Det maa hellere