Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

110 Tid, en Faldprøve, vare de skøre, skønt de ved.,Leveringen havde taalt Faldprøven meget godt, og navnlig sprang de let, naar Hovedet vendte nedad. Tillige beviste han, at Skørheden kun sad i Ho- vedets Overflade, thi høvlede man denne bort i 3 mm Dybde, var Skinnen igen næsten lige saa modstandsdygtig, som, da den var ny. For et Par Aar siden har Stead — se sammesteds — gentaget disse Faldprøver og tillige undersøgt Skinnerne mikroskopisk. Han fandt alle de af ham undersøgte brugte Skinners Struktur forandret i Ho- vedet til en Dybde af 0,1 å 0,5 mm, nemlig gjort meget haardere, og antog da, at Skørheden, som de fik ved Brugen, havde sin Aar- sag heri. Hvis Skinnerne havde været brugt en Del, viste der sig mikro- skopiske Revner i denne haarde Overflade. Men selv om Skinnen var brugt i forholdsvis kort Tid og derfor ingen Revner havde endnu, var Skinnen dog skør. I dette Tilfælde forsvandt Skørheden ved en Udglødning, medens man, hvis Revner allerede forefandtes, maatte fjerne det skøre Lag for at give Skinnerne deres oprindelige gode Beskaffenhed tilbage. Stead forklarer den hele Foregang, som efterhaanden gør Skin- nen skør og efter nogen Tids Brug fremkalder de mikroskopiske Revner og tilsidst kan fremkalde Brud, saaledes: Naar hurtige Tog bevæge sig over Skinnerne, løbe de ikke regelmæssigt, men bevæge sig i Hop hen over Skinnerne, hvorved disse paavirkes ligesom af Hammerslag, der komprimere — se S. 58, Lin. 9 f. n. — den øverste Skal og gøre den skør ved denne kolde Bearbejdning. Ved Brem- sernes Brug vil endnu en Formforandring ske, der ogsaa fremkalder Skørhed, nemlig en Forskydning af Skinnehovedets Overflade, som sandsynligvis er stærkere end den i modsat Retning af Lokomotivets Drivhjul udøvede Forskydning. Saa længe Skinnehovedets Overflade er hvælvet, vil Materialet deri i øvrigt ogsaa forskydes sidelæns, men naar den ikke mere er hvælvet, ville Forskydningerne paa langs frem- kalde Revnerne, der efterhaanden blive dybere og dybere og kunne medføre Brud, naar en løs Laske eller en daarligt lejret Svelle muliggør en Strækning af Skinnehovedets skøre øverste Lag. I øvrigt erklærer Stead selv, at hans Forklaring ikke er uangribelig, og det maa være Fremtiden forbeholdt at opklare de herhen hørende Spørgs- maal fuldstændigt. Om Andrews Undersøgelser over Aarsagen til Jærnbaneskinners Skørhed vil der blive givetOplysninger i §106—, om deres Skørhed i Kulde i § 107. Der er her, hvor der f. Eks. er omtalt den Indflydelse, som Trækning udøver paa Sejgheden hos et Metal, der trækkes til Traad, og hvor der i det Hele er Tale om Bearbejdninger, der medføre en Anstrængelse af Materialet ud over Flydegrænsen, — se S. 56 — Anledning til at erindre om, at nogle af Hovedresultaterne af de For- søg, der ere anstillede for at finde, hvorledes Flydegrænsen forandrer sig ved nævnte Bearbejdninger samt ved Træk ud over Flydegrænsen og efterfølgende Aflastning, etc., ere anførte nederst paa S. 58. Da disse Forhold imidlertid til Dels henhøre under den tekniske