Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Ill Mekanik, skal her i øvrigt henvises til de i den tekniske Forenings Tids- skrift, 1889—90, S. 81 givne Meddelelser og til de Bauschinger’ske-. Mittheilungen aus dem mech.-techn. Laborat. der k.tech. Hoch. Munchen, 13 Heft, 1886, hvorfra de ere tagne. Nogle Oplysninger om, hvorledes Elasticitetsgrænsen forandrer sig, ere givne S. 51, o. f., og om, hvor- ledes Proportionalitetsgrænsen forandrer sig, maa henvises til S. 51 Lin. 10 f. n. 98. Indflydelsen paa Styrkeegenskaberne af varm Form- givning' ved Delenes Forskydning*. Der er her endnu kun om- talt den Indflydelse, som kold Formgivning ved Delenes For- skydning har paa Styrkeegenskaberne. Indflydelsen forandrer sig imidlertid med Temperaturen. Ved Blaavarme etc. lider Jærnet som omtalt S. 97 et betydeligt Tab af Sejghed. I Rødglød- hede eller endnu stærkere Varme vil Behandlingen, saasom Smedning, Valsning etc., hyppigt medføre en Tiltagen i Styrken, uden at Sejgheden tabes i mærkelig Grad. Svejsejærns Styrke og navnlig Sejghed er større i Valseret- ningen end vinkelret derpaa — se S. 94 nederst —, medens der ved Staal er ingen eller kun en ringe Forskel, jvnfr. § 96. Eksempler paa Forandringer i Jærns og Staals Styrkeegen- skaber ved Smedning, Valsning m. m. ved forskellig Temperatur findes hos Ledebur: Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl., 3te Abth., 1894, S. 676 o. f. Ved Valsning eller Smedning af glødende, støbte Staalblokke vil — se S. 27, Lin 15 f. n. — Styrken tiltage, og samtidig Sejgheden slige i betydelig Grad1). Ved Udsmed- ning af større Aksler etc. af saadanne Blokke gaar man saa vidt, at Tværsnittet bliver 3 å 6 Gange saa lille som oprindeligt2), hvorved man sikrere faar dem gennemsmedede. Man opnaar da en betydelig Forædling af Materialet. Ved mindre Gen- stande drives den ofte endnu videre. Om Rcjtds Anskuelser angaaende, hvorledes et Overskud af Luften i Staals Blærer gaar bort under Udglødning og navnlig under Fortætningen, er talt paa S. 53. Hvis man ikke ved Udsmedning anvender en tilstrækkelig svær Hammer, f. Eks. ved Udsmedning af en svær Aksel, vil kun Over- fladen strække sig i Længden, medens Midten ikke følger med, saa at Akslens Ende viser en Hulhed i Midten og derved inderst inde x) Resultaterne af Forsøg ved Fagersta bruks Aktiebolag i Sverrig findes kos Ledebur-. Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl., 3te Abth., 1894, S. 680. 2) Coclron : Procédés de forgeage dans l’industrie, I, 1897, p. 168.