Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

112 har en Tendens til Brud, se The Journal of the Franklin Institute, 1898, Vol. 145, p. 250. Om Styrkeegenskabernes Forandring ved Forandring af Temperaturen maa i øvrigt henvises til §§ 107 og 108. 99. Indflydelsen paa Styrkeegenskaberne af Behandling med skærende og klippende Værktøj. Med Hensyn til Mejs- lings, Klipnings og Loknings Indflydelse paa Materialets Styrke og Sejghed anførtes midt paa S. 100, at det kun var Materialet nær Snittet, som blev skørt, og det tilføjedes, at denne Skørhed navnlig spillede en Rolle ved Lokning. Dampkedler, Dragere m. m. ville saaledes kunne blive skøre, hvis Nittehuller slet og ret kun blive lokkede. Skørheden er noget større ved Staal end ved Svejsejærn. Formedelst de Ulykker, som heraf kunne resultere, bør der i Leveringsbetingelser for Dampkedler, Jærnbroer, Jærntage m. m. forlanges, enten at slige Huller skulle bores, eller at de, hvis de lokkes, skulle lokkes 5 mm for smaa i Diameter og derefter bores op eller rives op til rigtig Størrelse, hvorved det skøre Materiale fjernes. v. Tetmajer anser Udboring eller Oprivning af et Hul til 2 mm større Diameter for utilstrækkelig for Staal, se Ingeniøren, 1895, S. 211, jvfr. 1895, S. 231. Ved en Dampkedels Fabrikation navnlig af Staal er det da bedst kun at bore nogle faa Heftehuller, før Pladerne bøjes koldt (se S. 98, Lin. 11 f. o.) eller, hvis de ere tykke, varmt, da selv borede Huller, om end især lokkede, kunne give Anledning til Brist under Bøjningen — se Johnson: The Materials of Construction, 1897, p. 533 og Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1892, S. 456 —, og de lokkede Huller navnlig, hvis Bøjningen sker saaledes, at den Side af Pladen, der var neclerst ved Lokningen, og hvor Materialet om Hullet er blevet mest kom- primeret, bliver konveks ved Bøjningen. Efter den kolde Bøjning sammenhæftes Pladerne, hvorefter de øvrige Huller bores i de sammen- hæftede Plader. Derved kan Oprivning næsten ganske spares. Man maa ikke opdorne Nittehuller, der ere forsatte for hinanden. Om Kedlers Forfærdigelse, se i øvrigt næste Side samt S. 116 nederst og § 108 og Haeder: Bau und Betrieb der Dampfkessel, 3te AufL, 1898, samt Krupps Regler i Industriforeningens Tidsskrift, 1893, S. 99. Om Skibskedlers Forfærdigelse, se Rasmussen: Læren om Skibs- dampmaskinen, 2den Udg., 1893, S. 499. Men ogsaa ved Klipning og Mejsling er den om- talte Skørhed af Betydning. Afklippet Bygningsstaal maa derfor afhøvles eller affræses, naar undtages uvæsentlige Dele.