Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

117 og Pladerne senere udglødes og helst paa et saadant Tidspunkt, at yderligere senere Udglødning undgaas. Som omtalt S. 79 nederst, vil man ved at varme blødt Staal for længe, selv om man ikke varmer for stærkt, dog kunne skade dets Sejghed, saa at den mindskes ved Udglødningen i Stedet for at tiltage, se S. 127, Lin. 15 f. n. Ved at udgløde Jærn eller Staal, der er blevet skørere ved Lokning, se S. 112, Lin. 10 f. o., kan dets tidligere Styrke og Sejghed vindes tilbage. Om Udglødnings Virkning paa hærdet Staal, er talt S. 74, § 70. De Maader, hvorpaa Opvarmning til Udglødning kan ske, .nemlig paa en Esse, i en Muffelovn eller Svejsovn, ad elektrisk Vej o. s. v., ville finde Omtale paa de respektive Steder i dette Værks II Del. Ogsaa her maa ligesom ved Hærdning — som omtalt midt S. 102 — ofte særlige Foranstaltninger træffes for at undgaa Glødskals Dannelse. Man kan saaledes lægge Genstandene i et tæt tillukket Rør, hvorigennem der vedligeholdes en Strøm af en ikke iltende Luftart, — eller man kan lukke Røret tæt i den Ende, der først indstikkes i Ilden, og inden i denne Ende forud have lagt lidt Harpiks, som ved sin Fordampning uddriver Luften, før en løs Hætte paasættes i den anden Ende — se Johnson'. The Materials of Construction, 1897, p. 171. 102. Bejdsnings Indflydelse paa Styrkeegenskaberne. Ved Bejdseskørhed forstaar man, som nævnt S. 88, Lin. 15 f. o., en Skørhed, som fremkommer ved at behandle smedeligt Jærn med for- tyndede Syrer, der derved give en Brintudvikling. Den ejendommelige Aarsag til denne Skørhed er, at Jærnet formaar at optage Brint i sig in statu nascendi. Ved en maadeholden Opvarmning eller ved i læn- gere Tid at ligge paa et tørt Sted i sædvanlig Temperatur afgiver Jærnet Brinten igen og mister atter Skørheden. Bejdseskørheden viser sig større ved Staal end ved Jærn og navnlig ved hærdet eller anløbet Staal, f. Eks. Staalfjedre. Bejdsningen svækker ikke Styrken. Da Behandling af Jærn med fortyndede Syrer navnlig anvendes for at bejdse det, ø: for ad kemisk Vej at rense Jærnet for Glød- skal, f. Eks. ved Traadtrækning — se S. 85, Lin. 7 f. o., og II Del —, har den derved opstaaede Skørhed faaet Navnet Bejdseskørhed, og viser sig navnlig, naar man bøjer bejdsede Traade og især tynde Traade. I Gruber, hvor Traadtove kunne komme i Berøring med syret Vand, kunne de derved blive ganske skøre, og Brud let ske, men naar de i nogen Tid faa Lov til at ligge hen, forsvinder Skør- heden. Se i øvrigt den tekn. Forenings Tidsskrift, 1890—91, S. 210 og Baumaterialienkunde, 1896—97, S. 346.