Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

116 Rytøs’ Forklaring af, hvorfor Udglødning gør Sejgheden større, er anført midt S. 55. I Rasmussen: Læren om Skibsdampmaskinen, 2den Udg., 1893, S. 423 staar omtalt, at man bruger at udgløde Kran- og Anker- kæder fra Tid til anden. Ved denne Fremgangsmaade, som ogsaa de danske Statsbaner anvende for deres Krankæder, kan rimeligvis naas, at det Sejghedstab, der er lidt, ved, at de enkelte Kædeled have koldsmedet hinanden, atter forsvinder. Om Udglødnings Indflydelse paa Jærn- og Staaltraads fysiske Egenskaber nemlig dels Styrkeegenskaber, deriblandt Styrke mod Snoning, dels elektromagnetiske Egenskaber, f. Eks. Ledningsevne, kan henvises til Mitth. aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1891, S. 109. Naar smedeligt Jærn har været overa nstrængt ved at strækkes ud over Flydegrænsen, vil Udglødning for en væsentlig Del gengive det dets Sejghed, — se Johnson: The Materials of Construction 1897 p. 513. Naar Jærnet derimod er bearbejdet, f. Eks. smedet i rød- glødende Tilstand — se S. 59, Lin. 17 f. n. — og glødede til- strækkeligt endnu, da Smedningen var færdig, til at der egent- lig kan ske en Udglødning ved den samme Varme, hvorved der blev smeddet, altsaa en Glødning paafulgt af langsom Afkøling, vil yderligere Udglødning være i alt Fald næsten uvirksom, — se sammesteds. Der vil derfor ved Udglødning af Jærnstænger eller Jærnplader, der aldrig have været behandlede koldt, og som efter Valsningen endnu glødede, kun kunne vindes synder- ligt i Sejghed, hvis de efter Valsningen ikke have kølet sig langsomt af. Efter Udglødning af glødende valset Jærn findes som Middeltal Sejgheden lidt større, men enkelte Prøver kunne godt give et mindre Resultat, se 1. Eks. Ledebur-. Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl., 3te Abth., 1894, S. 685, Johnson: The Materials of Construction, 1897, p. 501 og 511 og Industriforeningens Tidsskrift, 1898, S. 108. Endskønt der altsaa i mange Tilfælde ikke vil vindes synderligt ved Udglødning af valset og i øvrigt ubehandlet Jærn, er det dog sikrest at udgløde f. Eks. tykke Plader, der i kold Tilstand skulle bøjes stærkt, og navnlig bør de udglødes, hvis de have været lokalt opvarmede, eller der af anden Grund er kommet Spændinger i dem, — se herom S. 127 —, eller de have ha ar de Steder. I Hamborger-Normerne af 1896 til Beregning af Materialtykkel- serne ved nye Dampkedler staar saaledes, at Dampkedelplader med Svejsninger skulle udglødes, og i Zeitschr. des. Vereines deutscher Ingenieure, 1892, S. 456 vil man finde anført, at naar man ved Bearbejdning af Dampkedel-Staalplader med Mejsel eller paa Høvle- maskine finder haarde Steder, bør disse Pladers Numre noteres,