Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

115 Staals Udglødning sker en Sprængning af store Krystaller i smaa, men at tværtimod Krystallerne blive større. At de efter en Trækprøve ganske vist vise sig mindre, beviser intet, da Arnold siger, at Grunden er, at det sejge udglødede Materiales Krystaller lade sig trække ud i Længden, før de briste, og ved Bruddet kun vise tynde Krystal- ender, medens det skørere uudglødede Materiale brister, før Kry- stallerne forlænge sig. Tillige forveksles let i det uudglødede Staal- gods Krystalgrupper eller -hobe med Krystaller — jvfr. en Bemærkning midt S. 94 —. Arnold har som sagt fundet, at Krystallerne tværtimod blive større ved Udglødningen og endvidere, at de blive mere geometriske i Formen, og at de derfor dels blive fri for indre Spændinger, dels faa mere Cohæsion. Endelig mener han, at Carbidet ved Glødningen med paafølgende langsom Afkøling samler sig mere som enkelte smaa Pletter i Metallet, der afbryde Sammenhængen mindre, end Carbidet gjorde inden Udglødningen. Arnold mener, at det efter denne Forklaring vil forstaas, hvorfor smedet Staal, som det straks skal omtales, ikke har samme Fordel af en Udglødning som Staalstøbegods. Ved Smedningen er nemlig allerede Cohæsionen imellem Krystallerne bleven forøget. Om Arnold har Ret maa staa hen. At Krystallerne vokse, stemmer^ imidlertid med andre mikroskopiske Undersøgelser af Staal, f. Eks. Steads, — se S. 94, Lin. 16 f. o. — og Osmonds — se Commission d’essai, premiere session, tome II, 1895, p. 72 og med Reisers Angivelse i Das Hårten des Stahles, 2te AufL, 1896, S. 20. Ved Udglødning af bearbejdet (valset, trukket, smedet, etc.) s m e d el i g t J æ r n, hvis Styrke er steget ved Bearbejdningen, medens Sejgheden formindskedes, ville omtrent de oprinde- lige Styrkeegenskaber igen vende tilbage, eller endog nogen Forædling na as, og en kort Udglødning er her til- strækkelig ogsaa til at fjerne Spændinger fra en uensartet Kompri- mering, se S. 58, Lin. 6 f. n. Undertiden vil der dog intet eller saa godt som intet naas. Nærmere betragtet er Forholdet følgende: Hvis Bearbejdningen er sket, medens Jærnet var koldt, altsaa har bestaaet i en Koldsmedning, i en Trækning af Jærn- eller Staaltraad, i Drivning af en Jærn- eller Staalplade eller i Trykning af samme paa Drejebænk — hvorom i II Del —, er Udglødningen ofte ganske nødvendig, da ellers yderligere Form- forandring, f. Eks. efter nogen Trækning, vil være umulig for- medelst den opstaaede Skørhed — se midt S. 100, — og lige- ledes udglødes til sidst, hvis stor Bøjelighed eller Sejghed ønskes, som f. Eks. Tilfældet er ved Metal-Bindetraad. Efter Stead ere, — se Stahl u. Eisen, 1898, S. 651 — i koldt trukken Traad Kornene bievne langagtige, men blive ved Udglødning igen ens store i alle Retninger, men mindre end oprindelig. 8* ■MM