Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
Staals Udglødning sker en Sprængning af store Krystaller i smaa, men
at tværtimod Krystallerne blive større. At de efter en Trækprøve
ganske vist vise sig mindre, beviser intet, da Arnold siger, at Grunden
er, at det sejge udglødede Materiales Krystaller lade sig trække ud
i Længden, før de briste, og ved Bruddet kun vise tynde Krystal-
ender, medens det skørere uudglødede Materiale brister, før Kry-
stallerne forlænge sig. Tillige forveksles let i det uudglødede Staal-
gods Krystalgrupper eller -hobe med Krystaller — jvfr. en Bemærkning
midt S. 94 —. Arnold har som sagt fundet, at Krystallerne
tværtimod blive større ved Udglødningen og endvidere, at
de blive mere geometriske i Formen, og at de derfor dels blive fri
for indre Spændinger, dels faa mere Cohæsion. Endelig mener
han, at Carbidet ved Glødningen med paafølgende langsom Afkøling
samler sig mere som enkelte smaa Pletter i Metallet, der afbryde
Sammenhængen mindre, end Carbidet gjorde inden Udglødningen.
Arnold mener, at det efter denne Forklaring vil forstaas, hvorfor
smedet Staal, som det straks skal omtales, ikke har samme Fordel
af en Udglødning som Staalstøbegods. Ved Smedningen er nemlig
allerede Cohæsionen imellem Krystallerne bleven forøget.
Om Arnold har Ret maa staa hen. At Krystallerne vokse, stemmer^
imidlertid med andre mikroskopiske Undersøgelser af Staal, f. Eks.
Steads, — se S. 94, Lin. 16 f. o. — og Osmonds — se Commission d’essai,
premiere session, tome II, 1895, p. 72 og med Reisers Angivelse i
Das Hårten des Stahles, 2te AufL, 1896, S. 20.
Ved Udglødning af bearbejdet (valset, trukket, smedet,
etc.) s m e d el i g t J æ r n, hvis Styrke er steget ved Bearbejdningen,
medens Sejgheden formindskedes, ville omtrent de oprinde-
lige Styrkeegenskaber igen vende tilbage, eller endog
nogen Forædling na as, og en kort Udglødning er her til-
strækkelig ogsaa til at fjerne Spændinger fra en uensartet Kompri-
mering, se S. 58, Lin. 6 f. n. Undertiden vil der dog intet eller
saa godt som intet naas. Nærmere betragtet er Forholdet følgende:
Hvis Bearbejdningen er sket, medens Jærnet var koldt,
altsaa har bestaaet i en Koldsmedning, i en Trækning af Jærn-
eller Staaltraad, i Drivning af en Jærn- eller Staalplade eller i
Trykning af samme paa Drejebænk — hvorom i II Del —, er
Udglødningen ofte ganske nødvendig, da ellers yderligere Form-
forandring, f. Eks. efter nogen Trækning, vil være umulig for-
medelst den opstaaede Skørhed — se midt S. 100, — og lige-
ledes udglødes til sidst, hvis stor Bøjelighed eller Sejghed ønskes,
som f. Eks. Tilfældet er ved Metal-Bindetraad.
Efter Stead ere, — se Stahl u. Eisen, 1898, S. 651 — i koldt
trukken Traad Kornene bievne langagtige, men blive ved Udglødning
igen ens store i alle Retninger, men mindre end oprindelig.
8*
■MM