Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

114 100. Hærdnings Indflydelse paa Styrkeegenskaberne. Hvad Hærdningens Indflydelse paa Styrkeegenskaberne angaar, er det allerede, S. 101, Lin. 6 f. o., omtalt, at Svejsestaal og haaidt Staal — se S. 11, Lin. 4 f. n. — bliver skørt ved Hærdningen. Sejgheden formindskes altsaa og endog betydeligt, men Styrken stiger. Ved blødt Staal — se S. 11, Lin. 4 f. n. — og ved Svejse- jærn faas, naar man behandler dem, som om man vilde hælde dem, — skønt Haardhedens Tiltagen næppe er kendelig —, de samme Forandringer, om end i mindre Grad. Dette gælder dog for blødt Staal kun, naar man angiver Sejg- heden ved Hjælp af Forlængelsen, men i Reglen ikke, naar man angiver den efter den Indsnøring, en Trækprøve faar ved Bruddet. Det viser sig nemlig, at Indsnøringen er uforandret eller endog større, naar det bløde Staal er behandlet som til Hældning, men Forlængelsen mindre. Ved Bøjelighedsforsøg vil det bløde Staal, efter at være behandlet som til Hærdning, derfor kunne vise sig sejgere end inden denne Behandling, nemlig naar det bedie kan indsnøre sig, hvad det netop særlig kommer an paa ved Bøjelig- hedsforsøg/— se Johnson: The Materials of Construction, 1897, p. 501 og Ledebur : Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl., 3te Abth., 1894, S& 682. De saakaldte Hærde-Bøjelighedsprøver ere derfor gode til at bestemme, om Staal er tilstrækkelig blødt eller kulstoffattigt. Det vil af det anførte ses, at det ingenlunde er ligegyldigt, om man bestemmer det bløde Staals Sejghed af Forlængelse eller Indsnøring, hvilket der allerede S. 54, Lin. 11 f. n. blev gjort opmærksom paa. 101. Udglødnings Indflydelse paa Styrkeegenskaberne. Ved Udglødning kunne Styrkeegenskaberne i høj Grad forandre sig. Som omtalt S. 28, § 31, vil Staalstøbegods vinde baade i Styrke og særlig i Sejghed, altsaa forædles, naar det efter Støbningen, og uden at det er bearbejdet, udglødes i nogle Dage eller Timer alt efter Størrelsen, og heraf benytter man sig altid i Praksis. Aarsagen til Sejghedens Forøgelse ligger til Dels i, at Spændingerne, der ere fremkomne i Støbestykket ved dets enkelte Deles ulige hurtige Afkøling, derved aftage. Om en anden af Rejtb angiven Aarsag, se 53, Lin. 2 f. n. Ledebur mener at have paavist — se hans Handb. der Eisenliutten- kunde, 2te Aufl., 1ste Abth., 1893, S. 280 og 3te Abth., 1894, S. 684, at en medvirkende Aarsag ligger i, at Hærdningskul ved Udglød- ningen gaar over til Carbidkul. Arnold siger derimod efter metal- lografiske Undersøgelser — se Johnson : The Materials of Construction, 1897, p. 727 og 731 —, at der er slet intet Hærdningskul i Staalstøbe- gods.5 Han tilføjer, at der heller ikke, som almindelig antaget, ved blødt