Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

127 Skørhed ved Opvarmning paa en Esse kan opstaa, naar Op- varmningen kun er partiel, saa at der fremkommer Spændinger for- medelst de ulige Temperaturer paa forskellige Steder. I »Regulations and Suggestions as to the Survey of the Hull, Equipments and Machinery of Steam Ships carrying Passengers, London, 1896« (de officielle engelske Regler og Raad vedrørende Skrog, Ekvipering og Maskineri for Dampskibe, der føre Passagerer) staar der S. 65 angaaende Plader til Staalkedler: »Lokal Opvarmning af Pladerne bør undgaas, da mange Plader ere bristede under Brugen, fordi de vare bievne saaledes behandlede. Hvis de ere bievne opvarmede lokalt, bør de bagefter omhyggelig udglødes«, — jvfr. S. 116, Lin. 8 f. n. Naar man f. Eks. opbertler en Rand paa en Dampkedelbund, idet Randen er gjort glødende, vil der efter Bertlingen opstaa Spændinger, fordi det kolde Jærn hindrer Randen i at trække sig sammen. Der bør derfor straks udglødes — se Stahl u. Eisen, 1895, S. 59. — En eventuel lokal Opvarmning bør foretages saaledes, at der over en bred Zone er en jævn Overgang i Varme til det opvarmede Sted og i denne Forbindelse kan det anføres, at man bør sørge for, at man, naar man stænker Vand paa Kullene paa Essen for at dæmpe Flammen — se II Del —, da ikke gør dette lige op ad de glødende Dele, — se Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1892, S. 457. Om Udglødnings Indflydelse paa Styrkeegenskaberne se S. 114, § 101. Om den Skørhed, der opstaar ved Forbrænding af Jærn og Staal, er der talt midt S. 79. Ligcsaa S. 80 om Skørhed ved Overhedning af Staal, For lang- varig Opvarmning kan, selv om den ikke er for stærk, fremkalde slig Skørhed, — jvnfr. S. 79 nederst. Saaledes maa Aarsagen til, at en Mængde Nitter ved en Bro paa Gotthardsbanen viste sig skøre, vist søges heri, idet de vare groft krystallinske uden kemiske For- andringer, — se Schweiz Bauzeitung, 1893, Bd. XXII, Nr. 3. Paa S. 93 er der nævnt nogle Kilder med Oplysninger om Støbej ærnssøjlers og andre Jærnsøjlers Forhold under Ildsvaade. Om at kulstofrigt Staal bliver skørt ved Hærdning er talt S. 73, § 69, og om at andet smedeligt Jærn kan miste nogen Sejghed ved hurtig Afkøling fra Rødgiødhede, se S. 114 øverst. 109. Undersøgelser af og’ Fordringer til smedeligt Jærn. Ud over, hvad der i de foregaaende Paragraffer er oplyst om det smedelige Jærns Styrkeegenskaber, maa henvises dels til den tekniske Mekanik og Maskinlæren, dels til Materiallæreii, som