Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

126 von Baumaterialien am eidg. Polytechnikum in Zurich, 3 Heft, 1886, S. 236, — at et stort Indhold af Kul og Fosfor bidrager til at gøre Staalskinner skøre i koldt Vejr. At Fosfor gør Jærn og Staal skørt ved almindelig Temperatur er omtalt S. 76 nederst. Svækkelse af Jærn og Staal i Kulden er i øvrigt tydelig iagttaget paa Nordpolsekspeditioner. I »Paa Ski over Grønland«, 1890, S. 39, siger Nansen om nogle Staalstænger, der tjente som Styre-Køle under Slædemeder, at de ofte bleve afrevne af Stød i det ujævne Istcrrain, »især var dette Tilfældet, da vi kom op i Kulden, hvor Staalet blev skørt som Glas.« 108. Varmes Indflydelse pan Styrkeegenskaberne. Om Jærnets og Staalets formindskede Sejghed i Blaavarme, den saa- kaldte Bl a a sk ørhed, er der givet Oplysninger øverst S. 97. Tabet i Sejghed strækker sig i øvrigt fra 20° til over 500° C., men er overfor langsom Paavirkning størst ved 200 å 300° C. Angaaende Variationen af Staalets Styrkeegenskaber imellem 4-20° og 600° C. foreligger der udmærkede Forsøg af Mårtens — se S. 97 —, som ere refererede i Ingeniøren, 1895, S. 102 efter: Mitth. aus den kgl. teclin. Versuchsanstalten zu Berlin, 1890, S. 159, og endvidere maa fremhæves nogle Forsøg, der ogsaa gælde S vejsej ær n, dels Rude- lofls, — se S. 97 og samme Mittheilungen, 1893, S. 317 — dels Water- town Arsenal’s i Nordamerika, hvorom Oplysninger ere meddelte i Johnson: The Materials of Construction, 1897, p. 557 o. f. An- gaaende Varmens Indflydelse paa Metallernes Styrkeegenskaber i det hele kan henvises til: Commission des méthodes d’essai, premiere session, tome II, 1895, p. 317. Foruden de Ulemper, som det her nævnte Sejghedstab giver ved Jærnets og Staalets mekaniske Bearbejdning, kan anføres, at Brud af Tapper og Aksler, der løbe varme, ogsaa kan skyldes samme Aarsag1). Under Hensyn til den Blaaskørhed, som de i en Dampkedel nærmest Fyret værende Plader kunne faa ved Opvarmningen, bør man bruge sejgere Materiale til saadanne end til dem, der ligge Fyret fjernere. Herom findes Bestemmelser i de i 1895 ændrede Wiirzburger- Normer for Materialprøver med Dampkedelmateriale. Disse Normer tillade blandt Staalsorterne kun Anvendelse af Martinstaal til Damp- kedler, — herom nærmere midt paa S. 133 — vel til Dels under Hensyn til dets formentlig forholdsvis ringe Blaaskørhed, — se midt S. 98. Om Rødskørhed og Aarsagen dertil er talt S. 76, § 72 og S. 78, § 75^ *) Se. Andrews’ Forsøg, som ere omtalte i Johnson: The Materials of Construction, 1897, p. 564.